Færre offentligt forsørgede i yderkommuner

Yderkommunerne fik markant færre offentligt forsørgede i tredje kvartal 2020 - storbykommunerne fik flere. Det viser nye tal. Se udviklingen for din kommune her.

Udgivet: 19/01/2021

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Mens antallet af offentligt forsørgede samlet steg med 55.800 i de første ni måneder af 2020, så faldt antallet fra andet til tredje kvartal med 6.900 personer, viser tal fra Danmarks Statistik.

I tredje kvartal var der i alt 761.200 personer, som modtog en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Det er især kommuner i Nordjylland, Vestjylland og på Lolland, der har haft et fald i personer på offentlig forsørgelse, som man kan se på kortet nedenfor.

Artiklen fortsætter efter kortet.

Spår rekordstigning i 2020

På trods af faldet i personer på offentlige ydelser i tredje kvartal er der udsigt til, at hele 2020 vil byde på en rekordstigning i antallet af personer, der er på offentlig forsørgelse, fordi der var en svækkelse af arbejdsmarkedet hen mod årsskiftet. Det vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Den store stigning i antallet af offentligt forsørgede skyldes coronakrisen.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er ledigheden steget med omkring 38.000 personer siden marts i fjor, hvor coronakrisen for alvor begyndte herhjemme.

Det betyder, at der i alt er cirka 170.000 personer, der i dag er meldt ledige.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Emner: Førtidspension, Kontanthjælp, Overførselsindkomst

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]