Højesteret afsiger dom mandag kl. 12 i sag om et administrationsgebyr for erhvervsaffald. Sagen er så principiel, at der har været afsat ni dommere til at behandle den.

Affaldsgebyret er blevet opkrævet af kommunerne fra 2011 til og med udgangen af 2018. Kommunerne har i den periode opkrævet i omegnen af 100 millioner kroner om året fra cirka 300.000 virksomheder.

Forstå sagen

Thomas Gønge er advokat hos firmaet Plesner, men driver ved siden af en mindre virksomhed. Det er en internetbaseret informationstjeneste med den grønlandske lovsamling.

Det drives fra hans lejlighed i København og består ud over ham selv af en telefon og et par computere. Men trods den ringe størrelse er han årligt blevet opkrævet et gebyr på 937 kroner og 50 øre.

Der er tale om et obligatorisk administrationsgebyr, som Thomas Gønge lige som andre virksomheder har været tvunget til at betale. Det uanset om firmaet bruger den kommunale erhvervsaffaldsordning eller ej.

Ved brug af ordningen skal der i øvrigt betales yderligere for det affald, som rent faktisk smides ud. Men det er en anden side af sagen, som ikke har noget med retssagen at gøre.

I august i fjor fik Thomas Gønge Østre Landsrets ord for, at affaldsgebyret er ulovligt. Landsretten omstødte en afgørelse fra Københavns Byret, som gav kommunen medhold.

Gebyret er da også blevet afskaffet med virkning fra 1. januar 2019, men hvis det ender med at blive kendt ulovligt, vil der være mulighed for at gøre et bagudrettet krav gældende.

Og da det ikke kun er i Københavns Kommune, at gebyret er blevet opkrævet, så vil en stadfæstelse af landsrettens dom kunne få betydning for kommunekasser over hele landet.

Ifølge en omtale af sagen på Kommunernes Landsforenings hjemmeside er der efter landsretsdommen indløbet flere krav om tilbagebetaling af gebyr.

Da sagen blev behandlet i landsretten, gik Energistyrelsen - altså staten - ind i sagen på Københavns Kommunes side. Og nu i forbindelse med højesteretsbehandlingen har også Kommunernes Landsforening meldt sig på det hold.

Når Højesteret har sat ni dommere af til behandling af sagen, vidner det om, at den er særdeles principiel. I forvejen er det kun principielle sager, som behandles i Højesteret, men normalt medvirker der kun fem dommere.

I sager med mere tyngde afsætter Højesteret nogle gange syv dommere, men kun de juridiske sværvægtere bliver bedømt af ni dommere.

/ritzau/