Vejle Kommune svigtede tilbage i 1980'erne en pige, der blev voldtaget af sin far. Nu føres der sag om erstatning, som kan få betydning for kommunerne.

Vejle Kommune svigtede tilbage i 1980'erne en pige, der blev voldtaget af sin far. Nu føres der sag om erstatning, som kan få betydning for kommunerne. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix (modelfoto)

Skal kommune betale erstatning efter svigt?

Jytte Jensen blev tilbage i 1980'erne tvunget til sex af sin egen far og svigtet af Vejle Kommune. Nu kører der en retssag om erstatningspligt, som kan få betydning for alle kommuner.

Udgivet: 04/12/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Skal Vejle Kommune betale en større erstatning for at have svigtet Jytte Jensen, da hun som teenager i 1980'erne blev tvunget til sex af sin egen far og kommunen overhørte advarsler?

Det spørgsmål bliver nu behandlet ved retten i Kolding, og dommen kan gå hen og få betydning for mange andre kommuner. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

I 2019 fik Jytte Jensen rettens ord for, at hun blev svigtet. De ansvarlige i Vejle Kommune reagerede ikke tilstrækkeligt på de advarsler, der blandt andet kom fra en støtteperson i 1980'erne.

Notater som "faderen kan ikke forstå, at man ikke må gå i seng med sine børn" og andre advarsler var ifølge Vejle Amts Folkeblad ikke nok til, at kommunen greb ind. Faderen er blevet dømt for voldtægt.

Jytte Jensen og hendes advokat skal for at få erstatning prøve at bevise, at der er en sammenhæng mellem de psykiske skader, den i dag 54-årige kvinde lider under - og det seksuelle misbrug af hende i starten af 1980'erne. Ifølge Vejle Amts Folkeblad kræver Jytte Jensen fire millioner kroner i erstatning fra kommunen.

Under retssagen i Kolding deltog advokat Søren Skjerbek for på vegne af Kommunernes Landsforening (KL) at argumentere for frifindelse af Vejle Kommune.

KL har peget på, at en lovændring fra 2018, der har fjernet forældelsesfristen fra sager om seksuelt misbrug, kan udløse en lang række sager i samme kategori som Jytte Jensens søgsmål.

"Den afgørelse, retten skal træffe, har potentielt stor betydning - både i forhold til verserende sager og de sager, der kan komme," påpegede Søren Skjerbek i retten ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Afgørelsen i sagen falder 12. januar i det nye år.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: Kriminalitet, Vejle Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]