Det går ifølge de ældre godt med hjemmeplejen i Aarhus.

Det går ifølge de ældre godt med hjemmeplejen i Aarhus. - Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Ny måling: Ældre er tilfredse med hjemmeplejen

Skandalen i Aarhus med foragtelig behandling af ældre på plejehjem ser ikke ud til at gælde for hjemmeplejen. Ny undersøgelse viser generel tilfredshed blandt modtagerne af hjemmepleje i landets næststørste kommune. 'Vi kan dog på ingen måder læne os tilbage,' siger rådmand.

Udgivet: 30/11/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

En ny tilfredshedsmåling i hjemmeplejen i Aarhus Kommune viser, at de ældre generelt er glade for den service, de får. Fire ud af fem er tilfredse med hjemmeplejen. Det er en stigning fra 74 procent i 2019 til 81 procent i 2020.

Resultaterne viser desuden, at der er sket en positiv udvikling i modtagernes oplevelse af kontakten til hjemmeplejen og egen selvhjulpenhed.

De positive vurdering af hjemmeplejen står i skarp kontrast til den plejesvigt, som blev udstillet i Aarhus Kommune på et plejehjem i TV 2 dokumentararen 'Plejehjemmene bag facaden'.

I den nye undersøgelse fra Aarhus svarer 81 procent, at de ældre, at de er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen alt i alt.

”Tallene i vores tilfredshedsmåling viser, at vores indsatser mod at forbedre hjemmeplejen i Aarhus virker, og at vi er på vej i den rigtige retning. Specielt er jeg glad for at mange oplever at de har letter ved at klare sig i hverdagen," siger rådmand Jette Skive (DF) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vi kan dog på ingen måder læne os tilbage og hvile i den tilfredshed. Vores indsats for forbedringer stopper ikke her. Vi har stadig udfordringer og er altså ikke i mål endnu."

De ældre svarer i undersøgelsen, at specielt kontakt til kontaktpersonen i hjemmeplejen er blevet tættere, at de oplever at de er mere selvhjulpne i hverdagen, og at den hjælp de får, i højere grad tager udgangspunkt i dem selv og deres situation.

Aarhus Kommunes fokus på genoptræning og teknologiske hjælpemidler ser også ud til at virke. 73 procent svarer, at teknologiske hjælpemidler bidrager til, at de bedre kan klare sig selv i hverdagen.

Læs også:
Ældreråd savner opgør med brodne kar blandt plejeansatte

Dette passer med det overordnede billede af, at den hjælp borgerne modtager, gør dem mere selvhjulpne. 76 procent svarer, at de oplever, at den hjælp de får, gør dem i stand til at klare sig i hverdagen. Det er også en positiv udvikling fra 2019, hvor 72 procent svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse.

“Jeg får hjemmepleje 3 gange om dagen – og her på stedet har vi en god kultur, hvor vi bliver behandlet ordentligt. Min faste sosu, og de unge vikarer taler altid pænt til mig og vi når også at lave lidt sjovt. Ja, selvom de ikke har så meget tid, så bliver jeg altså forkælet”, siger Karen Jensen på 81 år i pressemeddelelsen.

Undersøgelsen Tilfredshedsmåling i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2020 omfatter alle modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje. Undersøgelsen er gennemført via elektronisk besvarelse, fysisk spørgeskema eller ved hjælp af telefoninterview i ugerne 38-43. Svarprocenten for undersøgelsen er 43 procent på tværs af hele hjemmeplejen i Aarhus Kommune.

Brugertilfredshedsundersøgelsen kan downloades her - aarhus.dk/tilfreds

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: KL - Kommunernes Landsforening, Ældrepleje, FOA, Aarhus Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]