Pyloner med reklamer, som denne ved Fredericia, er i søgelyset hos Vejdirektoratet. Det er flere kommuner utilfredse med. (Arkiv)

Pyloner med reklamer, som denne ved Fredericia, er i søgelyset hos Vejdirektoratet. Det er flere kommuner utilfredse med. (Arkiv) - Foto: Bendixen / bxn.dk

Kommuner går i fælles kamp mod Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har påbudt flere kommuner at fjerne høje pyloner med firmalogoer ved motorveje, men det går ud over udviklingen af provinsens erhvervsliv, mener kommunerne. De henvender sig nu til ministeren om hjælp.

Udgivet: 13/11/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Fire umage kommuner er gået sammen i en fælles appel til transportminister Helge Engelbrecht (S). Kommunerne er stærkt utilfredse med, at Vejdirektoratet har forbudt og bedt dem fjerne meterhøje pyloner i erhvervsområder, der er nabo til motorvejene

Det skriver Sjællandske Medier.

De fire kommuner, der har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Vejdirektoratets påbud, er sydsjællandske Vordingborg og Faxe kommuner, Guldborgsund på Lolland-Falster samt Brønderslev Kommune i Nordjylland.

Vejdirektoratet mener, at virksomhederne med pylonerne overtræder naturbeskyttelseslovens paragraf 21, som er et generelt forbud mod at opstille reklameskilte i åbent land.

Men det er et alvorligt problem i forhold til salget af erhvervsgrunde, siger Vordingborgs borgmester, Mikael Smed (S):

“Det handler om at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet i provinsen,” siger Mikael Smed til Sjællandske Medier.

Som eksempel har Vordingborg Kommune i forbindelse med en ny erhvervspark indgået aftaler med store kendte virksomheder, der var direkte betinget af, at de kunne få deres logoer på en 20 meter høje pylon.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: Erhvervsliv, Miljø, Trafik, Vordingborg Kommune, Brønderslev Kommune, Faxe Kommune, Guldborgsund Kommune, Landdistrikter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]