Ikke-vestlige indvandrerkvinder er væsentligt mere tilbøjelige til at være udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse, hvis de bor i en af landets tre største byer.

Det viser tirsdagens offentliggjorte analyse fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed. Analysen undersøger arbejdsmarkedstilknytningen blandt 30 til 64-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder med mindst 10 års opholdstid og som tidligst er indvandret som 18 årig.

Dermed er det i særdeleshed i Aarhus, Odense og København der skal sættes ind, hvis man skal lykkes med at opfylde skiftende regeringers ambition om at få flere indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i arbejde.

Værst står det til i Odense Kommune. Her udgør andelen af kvinder fra den undersøgte gruppe, som er i beskæftigelse eller uddannelse, blot 48,3 procent af det samlede antal, der ikke er på førtidspension, efterløn eller i fleksjob. Det er dermed over halvdelen af den potentielle arbejdsstyrke, der ikke udnyttes.

I København og Aarhus ligger tallet på henholdsvis 52,6 og 54,6 procent.

De store byers negative tal understreges af, at der blot 16 kommuner, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrerkvinder i beskæftigelse eller uddannelse ligger under landsgennemsnittet. Det viser tydeligt, hvordan de største byer trækker gennemsnittet voldsomt ned.

I den modsatte ende af skalaen ligger Allerød, Ringkøbing-Skjern og Egedal Kommune på henholdsvis 80,0, 76,2 og 76,0 procent. Det er dermed over tre fjerdedele af den potentielle arbejdsstyrke, som enten er i job eller under uddannelse.

Billedet er mere nuanceret, hvis man korrigerer for rammevilkår. Som du kan læse i en anden artikel, så er forskellen mellem kommunerne væsentligt mindre, når der korrigeres for kvinders uddannelse, oprindelse og andre forhold.

Se i kortet her, hvor stor andelen af ikke-vestlige indvandrerkvinder under beskæftigelse eller uddannelse er i hver af landets kommuner.