208.000 borgere kan gratis få udskiftet deres pas, efter fejl er fundet. (Arkiv)

208.000 borgere kan gratis få udskiftet deres pas, efter fejl er fundet. (Arkiv) - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet tilbyder at udskifte 208.000 fejlbehæftede pas

18 kommuner har fået leveret pas med fejl. Der er byttet rundt på højre og venstre fingeraftryk. Se hvilke kommuner her.

Udgivet: 26/10/2020

Del artiklen:

208.000 danskere får tilbud om at få nyt pas, efter at en fejl har gjort, at der på en lang række udstedte pas er byttet om på venstre og højre fingeraftryk.

Det oplyser KL. De 208.000 danskere kan få et nyt pas kvit og frit.

Det er en leverandør af passene, som har lavet en fejl, så der er blevet byttet rundt på fingeraftrykkene. Passene er gyldige. Men har man et fejlbehæftet pas, er der en risiko for, at man i fremtiden kan få problemer med at rejse ind i visse lande, vurderer Rigspolitiet.

18 kommuner har benyttet sig af den pågældende leverandør. De 208.000 pas er udstedt fra 2014-2017, og berørte borgere vil få besked i e-boks inden for det næste halve år.

Her vil berørte borgere få besked på at møde op på Borgerservice og få lavet det nye pas.

- Det er selvfølgelig drønærgerligt, at fejlen overhovedet er opstået, og det er irriterende for de borgere, som nu skal ned på Borgerservice for at få udskiftet passet.

- Men vi håber, at det kan gøres så smidigt som muligt. Og står man over for en rejse i den kommende tid, skal man ikke være bange for at tage af sted, siger KL-direktør Christian Harsløf i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at KL ikke er bekendt med, at nogle lande lige nu bruger fingeraftryk i pas til identifikation.

- Men det er naturligvis vigtigt, at vi får rettet op på fejlen, så man ikke i de kommende år risikerer at blive afvist ved indrejse til et andet land, siger Christian Harsløf i pressemeddelelsen.

Udskiftningen af pas kommer til at foregå over det næste halve års tid. Borgere, der er ramt af fejlen, vil få direkte besked i deres e-Boks om, at man skal møde op på borgerservice for at få lavet et nyt pas

Passene er udstedt i følgende 18 kommuner:

  • Allerød
  • Brønderslev
  • Fanø
  • Frederikshavn
  • Frederikssund
  • Gribskov
  • Hjørring
  • Jammerbugt
  • København
  • Mariagerfjord
  • Morsø
  • Rebild
  • Skive
  • Struer
  • Thisted
  • Vesthimmerland
  • Viborg
  • Aalborg

jornns /ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Emner: Trafik

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]