Hvem skal stå i spidsen for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus - og måske også hovedstaden- efter Frank Jensen?

Hvem skal stå i spidsen for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus - og måske også hovedstaden- efter Frank Jensen? - Foto: Caroline Ryberg Albæk

To kvinder er 'favoritter' til at blive ny overborgmester

To kvinder ser foreløbig ud til at være populære bud på, hvem der skal være Socialdemokratiets spidskandidat ved kommunalvalget i København næste år og dermed sandsynligvis også ny overborgmester.

Udgivet: 20/10/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

I går trak sexkrænker Frank Jensen (S) sig som overborgmester i København og næstformand for Socialdemokratiet. Efter den magtfulde mands exit er der nu gang i rygtebørsen om, hvem der skal være socialdemokraternes spidskandidat ved KV21 i hovedstaden.

På Twitter har socialdemokrat og konsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jakob Esmann sat gang i en afstemning om, hvem der kunne være et godt bud på en ny S-spidskandidat i København - vel at mærke politikere, som i dag ikke sidder i Borgerrepræsentationen.

I skrivende stund har 662 twitter-brugere (blandt andre politikere og journalister) været inde og tilkendegive, hvem de anser for at være de meste realistiske - eksterne - bud på en ny frontfigur for sosserne i København. Her er deres vurdering:

null
Som det fremgår er nuværende uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil og formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, populære bud på en ny S-kandidat.

Tidligere undervisningsminister Christine Antorini og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt scorer ikke så mange stemmer blandt Twitter-brugerne som de to øvrige. Hvis du gerne vil nærstudere Twitter-opgørelsen, så gå ind her:

Der er en, som måske burde have været med i Jakob Esmanns afstemning. I hvert fald nævner flere medier, at tidligere justitsminister Karen Hækkerup også er i spil som S-frontfigur i København.

Fungerende overborgmester Lars Weiss (S) har ikke gjort op med sig selv, om han vil gå efter den eftertragtede post som S-spids og overborgmesterkandidat i København ved KV21.

Læs også:
Lars Weiss overvejer permanent borgmestertjans

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Temaer: Kommunevalg

Emner: Københavns Kommune, Sexisme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]