"Nu foreslår vi noget, der er endnu mere vidtgående – noget, vi ikke har prøvet før. Jeg indrømmer, det er en lidt vild idé. Regeringen vil give syv danske kommuner fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde."

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale i Folketinget. Hun understreger dermed - ligesom i sin første åbningstale for et år siden - at hun gerne ser, at kommunerne får mere frihed.

Mette Frederiksen uddyber i talen, hvordan friheden på udvalgte velfærdsområder kan ske i praksis:

"For eksempel Helsingør. De næste tre år får de fuldstændig frihed på

daginstitutionsområdet. Sammen med forældre og det pædagogiske personale får Helsingør lov til at skabe Danmarks bedste dagpleje, vuggestuer og børnehaver," siger Mette Frederiksen og fortsætter:

"Vi fjerner så meget statslig regulering og lovgivning som muligt. I stedet lader vi mennesker tage ansvaret selv. Vi lever i år 2020. Vi er en af verdens bedst uddannede befolkninger. Vi behøver ikke lovgive om alt mellem himmel og jord."

Udover Helsingør har regeringen indgået lignende aftaler med

borgmestrene i:

Hver på ét af følgende tre områder: Folkeskolen, dagtilbud, ældreområdet.

"De syv borgmestre – de skal nu bede deres byråd og kommunalbestyrelser om opbakning til at sætte den enkelte dagpleje, børnehave, skole, hjemmeplejeenhed eller det enkelte plejehjem fri fra kommunale regler og krav om dokumentation," siger statsministeren og fortsætter:

"Jeg vil bede jer her i salen om opbakning til det samme. At vi sætter de syv kommuner fri af den lovgivning og statslige regulering, de normalt er underlagt."

"For hvis det skal virke, så skal vi turde gå hele vejen. Vi må også fjerne regler, som vores partier har kæmpet for at få indført.

To af de syv kommuner vil f.eks. sætte folkeskolen fri: Esbjerg og

Holbæk."

Trætte offentlige ansatte

Som baggrund for friheden til de syv kommuner ridser statsministeren forhistorien op:

"Nærhed handler både om geografi, et opgør med mange års centralisering og om mindre central styring. Mere tid lokalt," siger Mette Frederiksen og fortsætter:

"Men jeg forstår godt jer offentligt ansatte, som bliver fjerne i blikket, når vi taler om det her på Christiansborg. Og alle jer andre derude, som synes, I har hørt den samme sang tusind gange. Jeg forstår godt, hvis I ikke rigtig tror, det kommer til at ske."

"Allerede i 80’erne begyndte daværende statsminister Poul Schlüter at tale imod det voksende bureaukrati. Siden er det kun blevet værre og værre. Vi har aldrig brugt flere penge på velfærd, men resultaterne står ikke mål."

"Det var også baggrunden for de frikommuneforsøg, som VK-regeringen opfandt for nogle år siden. En god idé. Nedefra og op blev der formuleret masser af fine forslag."

"Sidst vi sad i regering, var særligt Det Radikale Venstre optaget af at sætte kommunerne mere fri. Det var rigtigt."

Statsministeren fremhæver, at corona-krisen har været lærerig i forhold til den kommende nærhedsreform.

"Jeg vil ikke tegne et skønmaleri – der blev og bliver fortsat trukket store veksler. Men når sosu’en, sygeplejersken og læreren siger, at meget pludselig kunne lade sig gøre på kort tid, så skal vi virkelig spidse ører," siger Mette Frederiksen.

Hun oplyser, at "regeringen har valgt at starte med politiet som det første skridt i nærhedsreformen."

Folkeskolen SKAL være bedre

Også på folkeskoleområdet er Mette Frederiksen klar til lægge mere ansvar ud lokalt.

Mette Frederiksen siger:

"Noget helt grundlæggende skal stadig gælde: At undervisningen er gratis, at eleverne går til folkeskolens afgangseksamen – den slags. Men det meste andet? Her må reglerne vige. Det gælder minimumstimetal, elevplaner, klasselofter, nationale test – for bare at nævne nogle få svære eksempler."

"Ikke fordi, det er dårlig lovgivning – ikke fordi, det er forkerte hensyn,

men fordi vi skal turde lægge ansvaret ud lokalt."

"De enkelte institutioner får friheden: Ledere, medarbejdere, borgere. Til gengæld forpligter de sig på at levere bedre resultater. For med friheden, ja – der følger ansvaret."