Oprøret mod effekten af udligningsreformen i en række nordsjællandske kommuner ender nu direkte i Folketinget.

De Konservative vil have staten til at hjælpe fire primært konservative kommuner ved at fritage dem for sanktioner på skattestigninger foranlediget af tab på udligning, og samtidig vil de have staten til at kompensere kommunerne for tab af en særlig overudligningsrabat.

Det skriver NB-Økonomi.

"Udligningen er i forvejen gået for vidt. Men at man vil lægge en ekstraudgift på de selv samme kommuner, der prøver at lukke hullerne i deres budgetter, det er så forkert, at jeg må gå ud fra, at der er tale om en fejl," siger den netop tilbagevendte konservative kommunalordfører Rasmus Jarlov.

Her er baggrunden

De konservative beslutningsforslag handler om en lille gruppe af primært nordsjællandske kommuner, som har tabt store beløb på udligning. Årsagen til tabet er både de ændringer, som blev gennemført i forbindelse med udligningsreformen og tabet af to tidsbegrænsede kompensationsordninger.

De fire kommuner, som vil få hjælp fra det konservative forslag, er de tre konservative kommuner: Gentofte, Lyngby-Tårbæk og Hørsholm samt Venstre-kommunen Dragør.

I relation til tabet på udligningsreformen kompliceres regnestykket af, at forligspartierne valgte at beregne kommuners tab og gevinster på baggrund af korrigerede tal, som i den her sammenhæng primært betyder, at det beregnede tab for Gentofte var henholdsvis 55 millioner kroner under det faktiske tab.

I relation til tabene på to særlige kompensationsordninger, så handler det om, at nye data for udlændinges uddannelse og kommunernes ældreudgifter gav en række kommuner samlede tab på 1,8 milliarder kroner. Den daværende VLAK-regering indførte en særlig to-årig kompensationsordning, som skulle udskyde kommunernes tab med to år.

Den socialdemokratiske regering valgte i modsætning til den tidligere VLAK-regering ikke at indregne tabene på udlændinges uddannelse og ældreudgifter i de beregnede tab på udligningsreformen.

Slutfacit blev, at mens regeringen eksempelvis beregnede Gentoftes tab til 164 millioner kroner, så er det reelt 376 millioner kroner - altså 212 millioner kroner mere end regeringens tal viste. Gentofte er det mest ekstreme eksempel, men det samme gælder i et vist omfang en række andre velhavende kommuner.

Kernen i hele sagen er at Gentofte kun kan hæve skatten med de 164 millioner uden at blive ramt af de særlige skattesanktioner. Hvis Gentofte vil finansiere de ekstra 212 millioner med ekstra skatter, så bliver kommunen ramt af to forhold.

Det første er, at kommunen i de første fire år bliver ramt af en sanktion fra staten, som samlet vil sluge halvdelen af kommunens provenu i de første fire år.

Men derudover mister kommunerne også en del af den såkaldte overudligningsrabat, som skal sikre at kommunerne aldrig kommer af med mere end 93 procent af en ekstra skatteindtægt i udligning.

"Først slår man et hul i deres budgetter, og så rammer man dem med en ekstra skat, hvis de forsøger at lukke hullet. Det er ikke gennemtænkt, at man pålægger en ekstra udligning oven i det store tab, udligningen i forvejen giver," udtaler partiformand Søren Pape Poulsen (K).

Læs hele artiklen i NB-Økonomi (Kræver abonnement).