Endelaves gamle skole fungerer som en forening, med det formål at skabe grobund for aktiviteter på øen. Endelave Bibliotek har til huse i skolen og rollen som forsamlingshus bliver styrket nu, hvor der bliver døgnåbent.

Endelaves gamle skole fungerer som en forening, med det formål at skabe grobund for aktiviteter på øen. Endelave Bibliotek har til huse i skolen og rollen som forsamlingshus bliver styrket nu, hvor der bliver døgnåbent. - Foto: Kaninen Katrine

Kommune prioriterer døgnåbent bibliotek

I mange kommuner er biblioteket en slags forsamlingshus med plads til en lang række aktiviteter. Sådan er det også i Horsens Kommune på øen Endelave, hvor 150 øboere snart får et døgnåbent bibliotek.

Udgivet: 29/09/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Vandrer du på kaninoen eller er ankeret op i Endelave Havn, kan du bare låne en bog på Endelave Bibliotek og tage den med dig tilbage i shelteret eller til bådens kahyt. For der er ingen adgangskontrol, men stor tillid til lånerne på biblioteket. Og fra 1. oktober er der åbent hele døgnet.

Som mange andre biblioteker arbejder Horsens Kommune aktivt med en strategi om at åbne faciliteterne mest muligt for lokalsamfundet og skabe et mødested på tværs af interesse, alder og sociale lag. Strategiens fokuspunkt er her ”det urbane forsamlingshus” og med en udvidet åbningstid fra kl. 7-22 og bemandede biblioteksfilialer, har det været muligt at skabe rammerne for en lang række aktiviteter.

Der var dog en særlig udfordring i fht. strategien, som implementeres i alle kommunens seks filialer, og det var øen Endelaves bibliotek, som ligger 70 minutters færgefart fra fastlandet.

”Vi havde den udfordring, at Endelave Bibliotek var lukket alle ugens dage undtagen om onsdagen fra klokken 15-17”, siger Claus Hagstrøm Hansen, biblioteksleder i Horsens Kommune. Det var ikke et godt udgangspunkt for et urbant forsamlingshus og et naturligt samlingssted på øen!

Mikrosamfund er også fuld af aktiviteter

I forhold til arbejdet med biblioteksstrategien i Horsens Kommune har det i følge bibliotekslederen været vigtigt, at alle seks filialer er ligeværdige. Derfor er Endelave Bibliotek også blevet indrettet, så de lokale kan benytte faciliteterne til forskellige møder.

"Vi prøver at lave det samme, så der kommer friske udstillinger, for selvfølgelig skal der også være spændende aktiviteter på Endelave," siger Claus Hagstrøm Hansen.

En af de meget spændende aktiviteter har været "Krimisommer på Kroen", som en lille bid af krimifestivalen, der efterhånden er en anerkendt attraktion på Horsens Bibliotek.

"Vi sender også en kulturformidler eller bibliotekar ovre på øen flere gange om måneden og i dag har vi fire derover til den store tur," siger Claus Hagstrøm Hansen.

Det er hans betegnelse for forberedelserne til efterårets mange aktiviteter på biblioteket. Han er sikker på, at døgnåbent på Endelave Bibliotek fra 1. oktober bliver til stor glæde for både de 150 fastboende og øens mange turister, og at biblioteket vil komme til at summe af fællesskab, virketrang og mange arrangementer.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Emner: Biblioteker, Horsens Kommune, Turisme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]