(Arkiv)

(Arkiv) - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix (modelfoto)

Sexchikane i kommunerne varierer fra kontor til kontor

En undersøgelse fra Aarhus Kommune viser, at andelen af ansatte udsat for sexchikane varierer en del fra magistrat til magistrat.

Udgivet: 28/09/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Krænkelser af seksuel karakter er i den grad blevet et emne, som fylder ikke bare i medierne, men også i kommunerne, hvor blandt andre KL i forrige uge ifølge en pressemeddelelse vil sætte fokus på sexchikane blandt byrådsmedlemmerne.

I Aarhus følger man trop, og nu vil magistraten på et kommende møde diskutere, hvor stort problemet er blandt ansatte - ansatte imellem og i forholdet med borgerne. Det skriver Århus Stiftstidende.

Læs også:
Flere kommuner vil nu bekæmpe sexisme

Politikerne har bedt kommunens direktørgruppe om at se på retningslinjerne for sexchikane, og det er der kommet svar på i form af et notat - på baggrund af den seneste trivselsmåling for ansatte fra efteråret 2018.

Ifølge trivselsmålingen har to procent af medarbejderne i gennemsnit oplevet seksuel chikane i forbindelse med deres arbejde:

Størst er problemet i Sundhed og Omsorgs-forvaltningen, hvor syv procent af medarbejderne har oplevet adfærd med uønsket seksuel opmærksomhed.

I 92 procent af de episoder, medarbejdere har berettet om i 2018, er chikanen kommet fra borgere, pårørende eller andre og 8,7 procent fra kolleger.

Magistraten vil på det næste møde drøfte, hvilke initiativer, der skal sættes i værk. Blandt andet er det en mulighed at sætte en stikprøveundersøgelse - specifikt for sexisme og sexchikane - samt at udvide den kommende trivselsmåling i 2021 med spørgsmål om sexchikane, skriver Århus Stiftstidende.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Emner: Arbejdsmiljø, Aarhus Kommune, Sexisme

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]