Der er stor forskel på, hvor mange ekstra bevillinger, som en ælde over 80 år udløser i de enkelte kommuner. Alligevel er det næsten fire ud af ti byråd, som ikke diskuterer spørgsmålet.

Der er stor forskel på, hvor mange ekstra bevillinger, som en ælde over 80 år udløser i de enkelte kommuner. Alligevel er det næsten fire ud af ti byråd, som ikke diskuterer spørgsmålet. - Foto: (arkivfoto) Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Fire ud af ti byråd forholder sig ikke til den største ændring i budgettet

Budgetændringer som følge af den demografiske udvikling er normalt den største ændring i de kommunale budgetter. Alligevel forholder fire ud af ti byråd sig ikke til den type budgetændringer, viser ny undersøgelse.

Udgivet: 17/09/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Det stigende antal ældre udgør ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne op imod to tredjedele af den samlede vækst i kommunernes budgetter i 2020. Alligvel viser en ny undersøgelse udarbejdet af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), at politikerne i 38 procent af kommunerne ikke forholder sig til den del af kommunens budget.

Politikerne overlader det i stedet til administrationen at beregne effekten af det stigende antal og lægge det ind i kommunens budget via de såkaldte demografiske modeller. Selvom det umiddelbart kan fremstå som en ren objektiv udregning, så viser analysen fra VIVE, at det langt fra er tilfældet.

Store forskelle bliver ikke politisk behandlet

Selvom kommunerne grundlæggende er underlagt det samme lovgrundlag, så er der meget store forskelle på, hvor mange ekstra penge de enkelte kommuners demografimodeller tilfører ældreområdet.

Hvis man ser på de kommuner, som har indbefattet udgifter til plejeboliger i deres demografimodeller, så er det laveste beløb en kommune tilfører 14.000 kroner om året, hver gang der kommer en ekstra 80-årig, mens det højeste beløb en kommune tilfører er cirka 62.000 kroner.

Undersøgelsen viser med andre ord, at politikerne i næsten fire ud af ti kommuner ikke forholder sig til det mest afgørende tal for, hvor mange ressourcer, ældreområdet skal have.

null
Anm.: Note: Søjlerne viser hver deres kommune. Blå søjler markerer de kommuneværdier, som ligger tættest på kvartilværdierne. *Enkelte kommuner har angivet, at deres oplyste enhedsbeløb gælder hjemmeplejen, selvom demografimodellen eller dele heraf omfatter plejeboligområdet. Disse er i denne opgørelse regnet med som kommuner uden plejeboliger i modellen.

En anden del af analysen viser, at det er helt afgørende, hvilke tal der kommer ud af kommunens demografimodel. I hele 89 procent af de kommuner, som har svaret, er tallene fra demografimodellen blevet vedtaget i det endelige budget.

I seks ud af ti kommuner er demografien skjult i administrationens budgetoplæg

Det er formentligt de færreste kommunalpolitikere, som overhovedet ved, hvordan kommunens budgetter indregner det stigende antal ældre.

Det er kun i 41 procent af svarkommunerne, at de ekstra penge til demografi fremgår som en "synlig blok" ved siden af det teknisk-administrative budgetoplæg, mens 59 procent af svarkommunerne blot har indarbejdet det i det samlede teknisk-administrative budgetoplæg.

NB-Økonomi kommer senere torsdag med en større dækning af rapporten. (kun for abonnenter på NB-Økonomi).

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Temaer: Budgetter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]