Lisbeth Torfing (EL), formand for Horsens Kommunes udvalg for beskæftigelse og integration. (Arkiv)

Lisbeth Torfing (EL), formand for Horsens Kommunes udvalg for beskæftigelse og integration. (Arkiv) - Foto: Horsens Kommune

Kommune gør økonomisk rådgivning til ledige permanent

Det har været en succes i Horsens Kommune at tilbyde gældsrådgivning til borgere uden job. Ordningen er nu forlænget som led i budgetforhandlingerne: "Nogle er kommet i beskæftigelse igen," siger udvalgsformand.

Udgivet: 16/09/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Uanset om en borger gennem kortere eller længere tid er ledig, er privatøkonomien ofte spidsbelastet på grund af situationen. Og pludselig kan det give andre problemer, når regningerne ikke bliver betalt til tiden.

Derfor har byrådet i Horsens besluttet at gøre rådgivningen permanent for arbejdsløse og unge, som siden 2015 flittigt har benyttet tilbuddet, skriver Horsens Folkeblad.

I alt har 1.375 borgere uden for arbejdsmarkedet fået gavnlig rådgivning, som i gennemsnit har nedbragt den enkelte borgers gæld med 41.770 kroner.

Ordningen har frem til 2019 været finansieret via satspuljeordningen, og kommunen valgte dengang selv at fortsætte et år mere, siger Lisbeth Torfing (EL), der er formand for kommunens udvalg for beskæftigelse og integration.

“Vi har nu besluttet at fortsætte yderligere med projektet. Evalueringen af resultaterne peger på, at det er er den rigtige beslutning. Borgerne er glade for tilbuddet og har fået mindre gæld. Og nogle er kommet i beskæftigelse, siger Lisbeth Torfing til Horsens Folkeblad.

At flere efterfølgende er kommet i arbejde eller uddannelse er en direkte konsekvens af gældsrådgivningen, siger Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune:

“På det menneskelige plan hjælper det at få fjernet nogle af de ting, som står i vejen i hverdagen, herunder gæld. Det giver mere overskud, som eksempelvis kan føre til, at man kommer i job, siger Tanja Nyborg til Horsens Folkeblad.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Temaer: Budgetter

Emner: Civilsamfund, Ledighed, Horsens Kommune, Gældsinddrivelse, Forvaltning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]