Hans Erik Møller (S), næsteformand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, står med en ekstraregning på millioner for ulovligt opkrævet rengøringsbetalinger til borgere på botillbud. (Arkiv)

Hans Erik Møller (S), næsteformand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, står med en ekstraregning på millioner for ulovligt opkrævet rengøringsbetalinger til borgere på botillbud. (Arkiv) - Foto: Esbjerg Kommune

Handicappede har i årevis fejlagtigt betalt for rengøring

Esbjerg Kommune har gennem flere år opkrævet betaling for mad og rengøring af svært handicappede i botilbud. Nu skal kommunen betale millioner tilbage til borgerne.

Udgivet: 11/09/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Først var det maden, og nu er det rengøringen.

Omkring 100 svært handicappede borgere i Esbjerg Kommune er ved en fejl blevet opkrævet ulovlig betaling for den rengøring, de har fået af kommunen gennem de seneste tre år. Det skriver JydskeVestkysten.

I 2019 var det madordningen, den var gal med. Her endte kommunen også med at skulle tilbagebetale millioner for en uretmæssig opkrævning.

Nu venter der en ekstra regning igen, og denne gang er det en gruppe borgere i botilbud, der kan forvente at få deres penge tilbage, lover næstformand i Social & Arbejdsmarkedsudvalget Hans Erik Møller (S):

“Det er uheldigt at nogle har betalt for meget for rengøringshjælp. Men heldigvis blev fejlen opdaget, og vi retter den nu. De skal have deres penge tilbage, så de får udbetalt et pænt beløb,” siger Hans Erik Møller til JydskeVestkysten.

Avisen skriver, at den enkelte borger har betalt mellem 7.000 kroner og 17.000 kroner årligt for rengøringen i perioden, og at de nu maksimalt kan forvente at få 47.000 kroner tilbage for de tre års rengøring.

Derfor skal Social & Arbejdsmarkedsudvalget nu have en tillægsbevilling på 3,5 millioner kroner til udbetalingerne. Og samtidig vil det fremover give en merudgift på 900.000 kroner årligt, hvis ikke serviceniveauet sænkes.

Hvis serviceniveauet for rengøring i botilbuddene sænkes, og byrådet strammer op på, hvem der skal have betalt rengøring, kan udgiften blive mindre, skriver JydskeVestkysten.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Bosted, Handicap, Esbjerg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]