Nu skal der skaffes plads til to medlemmer mere i byrådssalen i Frederiksberg Kommune. Byrådet udvides fra 25 til 27 medlemmer.

Nu skal der skaffes plads til to medlemmer mere i byrådssalen i Frederiksberg Kommune. Byrådet udvides fra 25 til 27 medlemmer. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Kommune udvider byrådet

Byrådet i Frederiksberg Kommune udvides med to medlemmer op til kommunalvalget. Flere indbyggere i kommunen bør udløse flere byrådsmedlemmer, mener et flertal. I kommunerne Lemvig og Morsø overvejer man at gå den stik modsatte vej og nedlægge pladser i byrådet.

Udgivet: 08/09/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Når folketallet vokser i en kommune, så bør antallet af byrådsmedlemmer stige. Det er helt naturligt, når man har et repræsentativt demokrati.

Ud fra den logik har et flertal i Frederiksberg Kommune netop bestemt, at antallet af byrådsmedlemmer skal udvides fra 25 til 27. Det er en del af den netop indgåede to-årige budgetaftale i bykommunen.

Der bliver afsat 400.000 kr. til at finansiere de to ekstra i byrådet, som skal vælges ind ved kommunalvalget 16. november næste år.

De ekstra pladser i byrådet ventes at gavne enkeltperson-partier og små partier, der søger valg på Frederiksberg.

I budgetaftalen for Frederiksberg Kommune står der:

"Frederiksbergs befolkning er vokset gennem mange år, og Frederiksberg er en af de kommuner, hvor der er flest borgere pr. kommunalbestyrelsesmedlem. Alene de seneste 10 år er der kommet næsten 10 pct. flere frederiksbergborgere uden, at kommunalbestyrelsen er blevet udvidet."

"For at styrke det lokale repræsentative demokrati er partierne derfor enige om at udvide kommunalbestyrelsen med yderligere 2 medlemmer med virkning fra den 1. januar 2022. Der afsættes 0,4 mio. kr. til formålet."

Se budgetaftalen for Frederiksberg Kommune
Læs også:
Borgmester overvejer at spare byrådsmedlemmer væk

Lemvig går måske modsatte vej

I vestjyske Lemvig overvejer byrådet at gå den stik modsatte vej i forhold til Frederiksberg. Her har man sat sig for at spare 400.000 kr. på byrådsarbejdet, og det svarer til udgifterne til to byrådsmedlemmer.

"Det kan være færre medlemmer. Det kan være færre udvalg. Det kan være noget med aflønnningen. Det skal en forhandling vise," har Lemvigs borgmester Erik Flyvholm (V) sagt til Lemvig Folkeblad.

På Limfjordsøen Mors overvejer byrådet også at nedsætte antallet af medlemmer i kommunalrådet. Det kommer dog først til at ske, hvis indbyggertallet kommer under 20.000. Det fremgår af den netop indgåede budgetaftale i Morsø Kommune.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Temaer: Budgetter

Emner: Politik, Frederiksberg Kommune, Morsø Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]