Social- og Indenrigsminister letter likviditetspresset i 36 kommuner ved at give dem lov til ekstraordinært at optage lån for i alt 850 millioner kroner i 2021.

Det betyder, at kommunerne kan gennemføre investeringer i effektiviseringer, ordinært anlæg og de borgernære områder såsom skoler, børnehaver og plejehjem.

”Der skal være råd til velfærd i hele landet, for Danmark er for lille til store forskelle. I det indgår, at de fysiske rammer for vores kernevelfærd skal følge med," siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelselse, og fortsætter:

"Låneadgangen bidrager til, at kommuner i hele landet kan udnytte muligheden for at få sat ekstra gang i hjulene, også selv om der ikke er højvande i kommunekassen.”

En gennemgang af listen viser dog, at mange af de allerfattigste yderkommuner er fraværende på listen over kommuner, som har fået ekstraordinær låneadgang. Det skyldes helt enkelt, at de fattigste kommuner oftest ikke har søgt om ekstra lån. De fattige kommuner er allerede kraftig gældsat, og derfor har kommunerne ofte ikke finansering til at afdrage på yderligere gæld.

Listen domineres derimod af en gruppe af mellemkommuner, som på een og samme tid har lavvande i kommunekassen og en driftøkonomi, som sætter dem i stand til at afdrage på gælden i de kommende år.

Fakta om kommunernes låneadgang:

Kommunerne må som hovedregel ikke optage lån. Når en kommune får del i en lånepulje, er der tale om en dispensation fra den generelle regel, og det sker på baggrund af nogle objektive kriterier.

Kommunerne har kunnet søge i alt tre lånepuljer på samlet 850 millioner kroner:

Lånepuljerne er en udløber af Aftale om kommunernes økonomi for 2021.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

NB-Økonomi bringer en større analyse af lånene onsdag eftermiddag.