Borgmester Hans Østergaard (V) i Ringkøbing-Skjern Kommune er skuffet over, at regeringen sløjfer bredbåndspuljen. (Arkiv)

Borgmester Hans Østergaard (V) i Ringkøbing-Skjern Kommune er skuffet over, at regeringen sløjfer bredbåndspuljen. (Arkiv) - Foto: Venstre i Ringkøbing-Skjern Kommune

Bredbåndspulje sparet væk: ‘Regeringen svigter landdistrikterne’

Det er følelser som ærgrelse, svigt og forvirring, tre borgmestre står tilbage med efter udspillet til finanslov. Regeringen vil spare 100 mio. kr. og nedlægge bredbåndspuljen, der skal sikre bedre internetdækning i landdistrikterne.

Udgivet: 01/09/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Mandag offentliggjorde regeringen sit udspil til en finanslov for 2021, og til stor undren for en række kommuner med tyndt befolkede områder bliver der ikke sat midler af til, at bredbåndspuljen kan opretholdes.

“Vi er rigtig ærgerlige over, at vi endnu engang skal slås for puljen. Det er bare hamrende vigtig for os, der bor i landdistrikterne, at der er en mulighed for at få udbredt bredbånd til flere borgere. Vi har mange projekter, så det er virkelig ærgerligt, hvis puljen ikke er at finde, når vi ser fremad,” siger Hans Østergaard (V), borgmester i Ringkøbing- Skjern Kommune, til Avisen Danmark.

Puljen har siden 2016 hjulpet kommunerne med at etablere hurtigere internet i områder, hvor teleselskaberne ikke har kommerciel interesse i at udbygge nettet.

Derfor er Langeland Kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF), også ærgerlig, for han finder det afgørende for kommunen, at flere adresser får bedre forbindelse:

“Markedet vil i sig selv ikke sikre det, hvorfor regeringen ved blot at fjerne puljen svigter os i landdistrikterne,” skriver Tonni Hansen i en mail til avisen Danmark.

Forrige år ønskede S-regeringen også at skrotte ordningen, men den blev alligevel forlænget til i år efter forhandlinger med de øvrige partier i den endelige finanslov.

Og Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), kan heller ikke tro, at bredbåndspuljen bliver lukket ned denne gang:

“Jeg tror, det er en del af et politisk spil. Jeg kan ikke forestille mig, at bredbåndspuljen tages ud. Der er ingen tvivl om, at det at få opbygget landdistrikterne med ordentligt internet er vigtigt for at skabe en fremtid udenfor for de store vækstområder,” siger Holger Schou Rasmussen til avisen.

Socialdemokratiets finansordfører i Folketinget, Christian Rabjerg Madsen, siger, at regeringen har været nødt til at prioritere på grund af coronakrisen:

“Vores førsteprioritet er at bekæmpe arbejdsløshed, og denne gang har det krævet hårde prioriteringer, og der har ikke været plads til bredbåndspuljen. Når vi mener, det er forsvarligt at se tiden an med bredbåndspuljen, er det fordi, der finder en massiv udrulning sted på markedsvilkår også i yderområderme. Når vi fremskriver udviklingen frem mod 2025, vil 99 procent af landet være dækket af markedskræfterne,” siger Christian Rabjerg Madsen til avisen Danmark.

Læs pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Budget, Civilsamfund, Langeland Kommune, Lolland Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Landdistrikter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]