Den rige Billund Kommune står med et underskud på 2021 budgettet på 40 millioner kroner, inden politikerne går igang med at behandle budgettet. Årsagen er først og fremmes, at et dårligt aktieår for Lego's pengetanke i 2018 udløser en markant lavere indtægt fra selskabsskat for kommunen i 2021.

Billund er en af en håndfuld kommuner, hvor selskabsskatten har afgørende betydning for kommunens økonomi, og der venter derfor byrådene i alle de kommuner en svær budgetproces for 2021 - medmindre de vælger at tage udsvinget i selskabsskatten over kassebeholdningen.

De hårdest ramte øvrige kommuner er Ballerup, Gladsaxe, Fredericia og Gentofte.

De 17 ramte kommuner kan glæde sig over, at de allerede i 2022 igen vil opleve stigende indtægter fra selskabsskatten. Men coronakrisen betyder formentligt, at mange kommuner vil opleve kraftigt faldende indtægter fra selskabsskatten i 2023, som er baseret på virksomhedernes indtjening i år. Det gælder også for Billund.

"Det bliver ekstremt usikkert, hvad vi får af indtægter i 2023. Vores selskabsskatter er dybt afhængige af Lego, men de er også dybt afhængige af Kirkbi (Legos moderselskab og Lego-familiens investeringsselskab, red.). De har lige købt Merlin Entertainment (Legoland-parkernes moderselskab, red.), så der er en stor usikkerhed på, hvordan det kommer til at påvirke vores indtægter i 2023," siger kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen til JydskeVestkysten med henvisning til, at Legoland-parkerne har lidt meget under corona.

Udover selskabsskatten er Billund - som mange andre kommuner - ramt af budgetoverskridelser på familie- og børneområdet, hvor der ifølge JydskeVestkysten skal tilføres 18 millioner kroner for at sikre balance.

81 kommuner får ekstra indtægter på selskabsskat

Mens byrådene i de 17 kommuner med store selskabsskatteindtægter får en hård budgetproces i år, så kan byrådene i resten af landet glæde sig over, at nok har de også typisk tabt lidt på selskabsskatten, men kompensationen over bloktilskuddet er større. Så samlet får de et plus på grund af de faldende selskabsskatter.

De faldende indbetalinger fra erhvervslivet forstærkes af, at udligningsreformen endte med at reducere kommunernes andel af selskabsskatten med én procent, og kommunerne blev tilsvarende kompenseret over bloktilskuddet. Dermed fik kommuner med en højere indtægt pr. indbygger fra selskabsskat end landsgennemsnittet et tab, mens kommuner med en lavere indtægt pr. indbygger end landsgennemsnittet en gevinst.

Den samlede effekt er, at der flyttes 860 millioner kroner fra 17 primært hovedstadskommuner til de resterende kommuner.