Faaborg Krukken er skabt af kunstner Gunhild Rudjord og opstillet i 2012 ved siden af kraftvarmeværket i Faaborg.
Dens varme farver er et nik til naboen og værkets funktion.

Faaborg Krukken er skabt af kunstner Gunhild Rudjord og opstillet i 2012 ved siden af kraftvarmeværket i Faaborg. Dens varme farver er et nik til naboen og værkets funktion. - Foto: www.lyttilkunsten.dk

Kunst i kommuner vækkes til live med lyd

Der gemmer sig mange gode historier i den kunst, vi møder i det offentlige rum. I denne sommer er kunsten i flere kommuner på Fyn blevet vakt til live med levende lydfortællinger.

Udgivet: 14/08/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

De fleste kender sikkert oplevelsen, når man kommer til en ny by og står og mangler lidt forklaring på, hvad den kæmpe skulptur i byens udkant henviser til. Fortæller den om byens vigtigste erhverv, byens historie eller er det et interessant kunstværk med sin egen historie?

I Faaborg, Odense, Assens og Kerteminde kan fynboer og turister fra denne sommer høre de gode historier, der gemmer sig i kunsten i det offentlige rum i deres byer.

Det er via et nyt kunstprojekt ’Lyt til Kunsten’, som er støttet af Kulturregion Fyn og Øernes Kunstfond, og historierne kan høres via den gratis kunst-app VIZGU.

”Vi vil gerne skabe noget fordybelse, ro og nærvær, og vi vil gerne have, at folk får øjnene op for deres lokalområde. Og det bliver også muligt at gå på opdagelse, hvor man er – uanset om man er fastboende eller besøgende,” siger kunsthistoriker Sara Line Batson Matzen til Fyens Stiftstidende.

Gåture med kunstfortællinger

Lyt til Kunsten er et partnerskab mellem lyddokumentarist Helle Ansholm Rasmussen og kunstformidler Sara Line Batson Matzen.

De to fynske kunsthistorikere vækker udvalgte værker og skulpturer til live med flerstemmige og levende lydfortællinger, som er indtalt af de to kunsthistorikere, men man møder også andre stemmer.

Fortællingerne hører man på telefonen via app’en VIZGU, og med den i hånden kan interesserede spadsere rundt og lære værkerne i de fynske købstæder bedre at kende eller lytte på dem hjemmefra.

Fortællingernes varighed er mellem 5 og 10 minutter og historierne findes på www.lyttilkunsten.dk

I løbet af nogle måneder kommer de øvrige fynske kommuner med i projektet, så der er lokale lydfortællinger fra hele Fyn.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Emner: Kultur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]