Aarhus har oplevet en kraftig stigning i antallet af nye tilfælde af covid-19. Nu indfører kommunen nye restriktioner på plejehjem, og borgmester Jacob Bundsgaard (S) holder døren åben for yderligere og bredere restriktioner.

Aarhus har oplevet en kraftig stigning i antallet af nye tilfælde af covid-19. Nu indfører kommunen nye restriktioner på plejehjem, og borgmester Jacob Bundsgaard (S) holder døren åben for yderligere og bredere restriktioner. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tre ud af fire smittede i Aarhus har somalisk baggrund

61 ud af 78 nye coronaramte i Aarhus har somalisk baggrund. Det kan hænge sammen med, at somalierne ofte er i job med forhøjet smitterisiko og bor i storfamilier, vurderer somalisk forening.

Udgivet: 05/08/2020

Del artiklen:

(Tallene i en tidligere version af denne artikel er korrigeret, efter at Statens Seruminstitut onsdag formiddag kom med opdaterede tal, redaktionen)

61 af af i alt 78 nye tilfælde med coronasmitte i Aarhus er blevet konstateret blandt personer med somalisk herkomst.

Der er tale om ophobning inden for familier i flere forskellige boligområder. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S) siger til Ritzau:

– Vi kan se, at en stor andel ... ser ud til at være en del af det somaliske mindretal, siger borgmesteren.

Løsningen skal derfor også især målrettes somaliere, mener han.

– Vi kommer til at målrette kommunikationen til dem specifikt, både gennem boligforeningerne og gennem institutioner i områder, hvor der er en høj koncentration af folk med somalisk baggrund, siger Jacob Bundsgaard.

Aarhus har haft en af landets hurtigste stigninger i antallet af nye smittetilfælde. I løbet af weekenden blev 50 personer testet positive for coronavirus. Siden er yderligere 28 blevet konstateret smittet med covid-19.

Sundhedsmyndighederne har ikke været i stand til at trevle smittekæderne op – derfor ved Aarhus Kommune og sundhedsmyndighederne stadig ikke, hvordan den store smitte er opstået.

Somalisk forening leder efter forklaring

Det kommer som et chok for den somaliske forening AarhuSomali, at så mange somaliere i Aarhus har covid-19.

Abdirahman M. Iidle, talsmand for AarhuSomali, vurderer, at somaliere er ekstra udsat for coronasmitte på grund af job, og at de ofte bor mange mennesker sammen.
Abdirahman M. Iidle, talsmand for AarhuSomali, vurderer, at somaliere er ekstra udsat for coronasmitte på grund af job, og at de ofte bor mange mennesker sammen. Foto: Privat

Det fortæller Abdirahman M. Iidle, der er talsmand for AarhuSomali. Det er en gruppe, som repræsenterer 13 somaliske foreninger i byen.

Umiddelbart er der ingen forklaring på, hvorfor de aarhusianske borgere med somalisk baggrund er ramt af smitten i så høj grad, lyder det.

- Familier med somalisk baggrund har været i Tivoli Friheden, Djurs Sommerland og legeland i løbet af juli. Men det har mange familier med anden baggrund jo også været, siger Abdirahman M. Iidle i en pressemeddelelse.

Han peger dog på, at folk med somalisk baggrund - ligesom andre etniske minoriteter - ofte arbejder i udsatte job. Det kan være som sosuer, bus- og taxachauffører eller rengøringspersonale.

- Det er job, hvor man ofte er i kontakt med mange mennesker. Og det kan måske være en del af forklaringen på smittespredningen. En anden del af forklaringen kan være, at somaliere bor i store familier, og at man dermed er tæt sammen, står der i meddelelsen.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Emner: Integration, Coronafakta

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]