Plejehjemsbeboere og sygehuspatienter kan fra torsdag igen få besøg fra deres pårørende. (Arkiv)

Plejehjemsbeboere og sygehuspatienter kan fra torsdag igen få besøg fra deres pårørende. (Arkiv) - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Plejecentre genåbner med 'usikkerhed i maven'

Torsdag åbner plejehjem og sygehuse igen endelig fuldt op for besøg fra pårørende. Det bringer både glæde og bekymring hos ledelser, der skal håndhæve retningslinjerne.

Udgivet: 30/06/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Siden marts har beboere på landets plejehjem og patienter på sygehuse haft begrænset mulighed for at få besøg for at mindske risikoen for spredning af coronavirus.

Men fra i morgen, torsdag 2. juli, har regeringen taget endnu et skridt i genåbningen, og denne gang er der godt nyt til syge og ældre, der snart kan se frem til næsten normale tilstande.

I Viborg Kommune glæder omsorgschef Maila Tandrup sig på beboeres og pårørendes vegne. Ifølge Viborg Stifts Folkeblad er centre og personale klar til at åbne op med de retningslinjer, der er fulgt med.

Læs også:
Regeringen åbner for besøg på plejehjem og sygehuse

Besøgsåbning vil kræve, at de besøgende både er bevidste om afstandsregler med videre samt holder en god hygiejne både i de private hjem og på centrene generelt. Plejecentrene skal så sørge for, at der er adgang til mundbind og andre værnemidler vedrørende indendørs besøg.

“Men jeg håber da, at mange sommeren over vil fortsætte med de udendørs besøg. Vi beholder i hvert fald besøgsteltene et stykke tid endnu, og mange steder vil man jo også kunne sidde på terrasser,” siger Maila Tandrup til Viborg Stifts Folkeblad.

Hun erkender dog også, at der for mange både ansatte og pårørende vil være en vis "usikkerhed i maven" i forhold til den øgede risiko for at bringe corona-smitten ind på plejecentrene, som det blandt andet er set i Hjørring Kommune.

“Men det handler jo om at få sat de rigtige rammer op. Og først og fremmest er der grund til at glæde sig,” siger Maila Tandrup.

Godt for sygehuspatienterne

Thomas Balle Kristensen er direktør for Hospitalsenhed Midt, som regionshospitalet i Viborg hører under, og han gør sig samme tanker som i plejecentrene:

“Det er klart, at for mange patienter og pårørende har besøgene stor betydning. I mange tilfælde også i forhold til at komme sig.”

Han mener, at sygehuset i Viborg såvel som de øvrige afdelinger torsdag - "eller snarest derefter" - bliver klar til at åbne for besøgene.

“Vi følger selvfølgelig de retningslinjer, der udstedes fra Sundhedsstyrelsen, sådan som vi hele tiden har gjort,” siger Thomas Balle Kristensen til Viborg Stifts Folkeblad.

I tilfælde af lokale smitteudbrud, som det der for nylig er set i Hjørring Kommune, vil der igen kunne indføres restriktioner lokalt.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Emner: Forebyggelse, Plejehjem, Genåbning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]