Struers socialdemokratiske borgmester Niels Viggo Lyshøj er kommet i hård modvind fra Venstre og Konservative i byrådet i forbindelse med en lokal sag.

Struers socialdemokratiske borgmester Niels Viggo Lyshøj er kommet i hård modvind fra Venstre og Konservative i byrådet i forbindelse med en lokal sag. - Foto: Socialdemokratiet

Borgmester kritiseres for at udøve 'oplyst enevælde'

Struers borgmester Niels Viggo Lynhøj kritiseres for 'oplyst enevælde' i forbindelse med lokal sag. Borgmesteren siger, at 'jeg kunne selvfølgelig godt have orienteret økonomiudvalget.'

Udgivet: 26/06/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Uoplyst enevælde og en borgmester, der er ved at sætte et ellers godt samarbejde i byrådet over styr.

Sådan lyder kritikken af Struers borgmester, Niels Viggo Lynghøj (S), fra Venstres gruppeformand i byrådet, Mads Jakobsen (V), og byrådsmedlem Kjeld Graversgård (K).

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Det sker, efter at borgmester Niels Viggo Lynhøj (S) undlod at orientere økonomi-, erhvervs- og bosætningsudvalget i Struer Kommune, da han for et par måneder blev opmærksom på, at et Viborg-firma var interesseret i at købe et nedlagt plejehjem i den lille by Humlum.

Ejerne af Viborg-firmaet Team Care Protection havde ifølge avisen fået en rundvisning på det nedlagte plejehjem, som nu ligger øde hen. Sagen blev imidlertid lukket fra borgmesterkontoret, da Team Care Protection fik besked om, at Rosengården ikke var til salg, men at der muligvis ville åbne sig andre muligheder.

"Struer Kommune får jo så mange henvendelser," konstaterer borgmester Niels Viggo Lynghøj.

"Jeg kunne selvfølgelig godt have orienteret økonomiudvalget. Jeg kunne have fortalt det, uden at det nødvendigvis skulle have været med på udvalgets dagsorden som et konkret forslag," siger Niels Viggo Lyshøj til Dagbladet Holstebro-Struer.

"Det er rigtigt, at Struer Kommune forsøgte at sælge Rosengården med en sidste frist for at indsende et bud 8. november 2019, og at et salg til Team Care Protection ville kræve, at vi sendte det ud i et nyt udbud. Men det fik vi jo aldrig mulighed for at tage stilling til. Det er bare ikke i orden," siger Mads Jakobsen (V) til avisen.

I et læserbrev til avisen, er Mads Jakobsen og Kjeld Graversgård enige om at beskrive forholdene i byrådet som uoplyst enevælde.

"Vi er generelt gået ind i samarbejdet med flertallet i byrådet og med borgmester Niels Viggo Lynghøj for at få tingene til at fungere. Men med en enerådig borgmester er det svært," siger Mads Jakobsen til avisen med opbakning fra Kjeld Graversgård.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Emner: Politik, Administration, Kommunikation

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]