Blandt andre beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har været med til at strikke forskellige hjælpepakker sammen under coronakrisen. (Arkivfoto)

Blandt andre beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har været med til at strikke forskellige hjælpepakker sammen under coronakrisen. (Arkivfoto) - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Især arbejdspladser i hovedstadsområdet har brugt lønkompensation

De fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation ligger i hovedstadsområdet. Flest i Tårnby.

Udgivet: 24/06/2020

Del artiklen:

222.100 lønmodtagere var hjemsendt på lønkompensationsordningen i april.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Ordningen for lønkompensation er lavet som konsekvens af coronakrisen og giver virksomheder mulighed for at sende ansatte hjem med løn.

Især i hovedstadsområdet var mange sendt hjem på ordningen. De fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation ligger alle i hovedstadsområdet.

Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job. 43,8 procent af de private job i april var omfattet af ordningen. Det hænger blandt andet sammen med, at Københavns Lufthavn har adresse i kommunen.

Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 procent efterfulgt fulgt af Frederiksberg med 15,5 procent. Lavest på listen er Kalundborg med 4,3 procent og Samsø med 4,8 procent.

Ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer har ordningen reddet en masse job.

– Selv om hovedstaden har været den mest flittige bruger af lønkompensationsordningen, så har ordningen dog generelt været flittigt brugt på tværs af landet, siger han i en skriftlig kommentar.

– Dermed har lønkompensationsordningen afværget tusindvis af afskedigelser på tværs af landet. Et forsigtigt skøn er, at lønkompensationsordningen har afværget godt 80.000 afskedigelser, siger han.

Ordningen er blevet forlænget en række gange. Den gælder foreløbig til 29. august. Staten dækker mellem 75-90 procent af lønnen op til 30.000 kroner om måneden.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]