I Holstebro har man lige besluttet at bevilge penge til to ekstra folk til at behandle byggesager. Det oplyser kommunens borgmester H.C. Østerby (S).

I Holstebro har man lige besluttet at bevilge penge til to ekstra folk til at behandle byggesager. Det oplyser kommunens borgmester H.C. Østerby (S). - Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix

Fare for øget sagsbehandlingstid i byggesager

Et stærkt stigende antal borgere har under coronatiden søgt om at bygge nyt eller om. Det har har ført til, at man har 'registreret flaskehalse omkring byggesagsbehandlingen'. Holstebro Kommune har taget konsekvensen og har netop bevilget ekstra personale til at behandle byggesager.

Udgivet: 22/06/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Som beskrevet i NB-Kommune har et stort antal private husejere brugt coronatiden på at søge kommunerne om at få lov til at gøre noget ved huset eller bygge helt nyt. Det har imidlertid ført til, at sagsbehandlingstiden i byggesager ifølge Dansk Byggeri er steget i nogle kommuner.

Læs også:
Byggesagerne vælter ind hos kommunerne

Den markante tilgang i byggesager har øget presset tilsvarende på sagsbehandlerne i forvaltningen - hjemsendte eller ej.

Ifølge de landspolitiske mål skal sagsbehandlingstiderne ligge på mellem 40 og 60 dage afhængig af sagstype, men det er ikke i alle kommuner, det helt lader sig gøre.

Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri inden coronasmitten kom til Danmark bruger kommunerne i gennemsnit 50 dage på at behandle en byggesag. Den hurtigste kommune bruger i gennemsnit 5 dage på at sagsbehandle, mens den langsomste kommune i gennemsnit bruger 104 dage.

Og i 40 procent af landets kommuner skal borgere og virksomheder i gennemsnit vente over 50 dage på at få behandlet en byggesag, mens kun tre kommuner har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 14 dage.

“Vi har rundt omkring i landet registreret flaskehalse omkring byggesagsbehandlingen, for de mange nye private byggesager er jo faldet sammen med, at mange kommunale nøglemedarbejdere på det område har været hjemsendt,” siger cheføkonom Bo Sandberg til NB-Kommune.

Holstebro ansætter flere til sagsbehandling

I nordvestjyske Holstebro Kommune er der mange ansøgninger om byggetilladelser. Derfor har Økonomiudvalget i Holstebro netop bevilget to ekstra sagsbehandlere til byggeområdet, hvor ventetiden på grund af stor byggeaktivitet er blevet for lang.

Det oplyser Holstebros borgmester H. C. Østerby (S) til NB-Kommune.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:29

Emner: Byggeri

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]