Sådan kommer det nye rådhus i Høje-Taastrup Kommune til at tage sig ud ifølge arkitekterne bag byggeriet.

Sådan kommer det nye rådhus i Høje-Taastrup Kommune til at tage sig ud ifølge arkitekterne bag byggeriet. - Foto: PLH Arkitekter

Nyt rådhus bliver vartegn på Vestegnen

Det er intet mindre end ‘Fremtidens rådhus’, der i slutningen af 2022 kommer til at knejse i Høje-Taastrup på den københavnske vestegn.

Udgivet: 20/05/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Et otte etager højt rådhus bliver den fremtidige arbejdsplads for Høje-Taastrups politikere og medarbejdere, når det efter planen er klar til indflytning i de sidste måneder af 2022.

Det skriver Sjællandske.

Rådhuset bygges tæt ved City 2 i det grønne parkstrøg, der skal binde den nye bydel sammen som et formidlende led mellem det eksisterende byggeri, den nye park og City 2 som midtpunkt for den nye bydel.

“Vi glæder os til at se det nye rådhus skyde op, for det skal både være en moderne og velfungerende arbejdsplads, et imødekommende og interessant hus for borgerne og et markant vartegn for hele Høje Taastrup C. Nu har vi valgt den entreprenør, der skal bygge huset, og dermed er vi kommet endnu et stort skridt videre,” siger borgmester Michael Ziegler (K).

Det bliver entreprenørvirksomheden Casa, der skal bygge det, der kaldes ‘Fremtidens rådhus’.

“Høje-Taastrups rådhus skal opfylde mange funktioner for både medarbejdere og borgere, og kravene til byggeriet er derfor store," siger Torben Modvig, CEO hos Casa.

Rådhuset opføres i otte etager med tagterrasse. Byrådssalen placeres i stueplan sammen med funktioner som for eksempel borgerbetjening og jobcenter.

De næste seks etager indeholder mødelokaler og arbejdsområder.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Emner: Byggeri, Modernisering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]