Flere unge i Ikast-Brande skal vælge en ungdomsuddannelse fremover, slår byrådet fast. (Arkiv)

Flere unge i Ikast-Brande skal vælge en ungdomsuddannelse fremover, slår byrådet fast. (Arkiv) - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Kommune vil være Danmarks bedste til at få unge i gang

Byrådet i Ikast-Brande Kommune vil øge antallet af unge, der skal begynde på en gymnasial uddannelse. Borgmesteren vil have landets mindste andel af unge uden uddannelse eller arbejde.

Udgivet: 06/05/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Unge i Ikast-Brande, der efter folkeskolen skal vælge uddannelse, skal i højere grad end hidtil vælge en ungdomsuddannelse i form af gymnasiet eller erhvervsfaglig uddannelse.

Et enigt byråd er blevet enige om at hæve procenten af unge, der vælger en gymnasial uddannelse til 62 procent, og restgruppen af unge, der ikke enten er under uddannelse eller i beskæftigelse, må kun være på maksimalt seks procent.

“Vi bliver den kommune i Danmark med den laveste restgruppe,” siger borgmester Ib Lauritsen (V) til Vejle Amts Folkeblad.

“Vi er stolte over den store tilgang, vi har haft til erhvervsuddannelserne. Det passer rigtig godt med vores vision ‘Kloge hænder og kloge hoveder’, siger formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Birthe Sørensen (S).

Hun siger videre til avisen, at alle typer ungdomsuddannelser er vigtige, men ”at det med Ikast-Brandes erhvervsstruktur er vigtigt, at måltallene for erhvervsuddannelserne sættes op.”

Fælleslistens Lotte Stoltenborg understreger, at det er vigtigt for kommunen, at man med den højere procent ikke får sendt unge på gymnasier i andre kommuner som Herning, Silkeborg og Grindsted, men at man beholder så mange som muligt 'hjemme' på Ikast-Brande Gymnasium:

"Vi skal være meget opmærksomme på ikke at kvæle vores eget tilbud," siger hun.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Emner: Uddannelse, Ikast-Brande Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]