- Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

'Væk med bøvlet'

Bureaukrati og regelforenkling er ikke nye fænomener. Coronakrisen genererer nye regler og med det også nye opgaver, men vi behøver ikke gøre det mere bøvlet for os selv end nødvendigt. Det skriver Janni Juhl-Petersen om i dag.

Udgivet: 24/04/2020

Janni Juhl-Petersen

Leder af idrætsinstitutionen Tumlehuset

Del artiklen:

Jeg sidder med som ledelsesrepræsentant i kommunens HovedMED

I dag havde vi et punkt på, der, kort fortalt, handler om at få øje på den uhensigtsmæssige tid, vi bruger på noget administrativt i stedet for på kerneopgaven.

Det er ikke et punkt, der handler om coronakrisen, men et punkt, der er født før krisen. Punktet hedder 'væk med bøvlet'.

Selv om punktet ikke handler om coronakrisen, så giver det rigtig god mening, at vi især i en krisetid får tænkt over, om nogle af de tiltag, vi selv har indflydelse på, er uhensigtsmæssige.

Hygiejnetilsyn

En af de nye arbejdsopgaver, der er kommet fra Sundhedsstyrelsen, er, at der skal føres særlige hygiejnetilsyn på baggrund af situationen med corona. Det er kommunen, der fører dette tilsyn, og jeg forestiller jeg mig, at hver kommune gør det forskelligt.

I min kommune var der umiddelbart lagt op til, at der forud for det særlige hygiejnetilsyn skulle afleveres et skriftligt materiale. I det materiale skulle hver institutionsleder redegøre for, hvordan vi lever op til de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen har sendt.

Heldigvis har vi en opmærksom konsulent i vores center, der fik bremset den opgave, der var på vej til os.

Hun havde fået den gode idé, at i stedet for at vi hver især brugte en masse tid på at skrive nogenlunde det samme, så lavede hun et afkrydsningsskema, der kunne tages udgangspunkt i ved det særlige hygiejnetilsyn.

Heldigvis er jeg ansat i en kommune, hvor vi vil 'væk med bøvlet'. Og så håber jeg, at mit hygiejnetilsyn kommer inden version 6,0 af 'Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud' rammer min indbakke.

.

Sidst opdateret: 27/03/2023 - 18:03

Temaer: Debat

Emner: Daginstitution, Genåbning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]