
- Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
En verden uden for kom ind igennem min mailboks
Ny type mails dukker op i skolelederens indbakke. Sælgere, der afsøger ny markeder. Der er mange spændende, men hvordan finder man en ny normal efter en midlertidig normal med nedlukning? Spørger skoleleder Maike Raahauge.
Udgivet: 22/04/2020
Udover mine sædvanlige mails om drift – og om drift i coronatid – så er der kommet en ny type af mails. Folk, der skal finde et nyt marked i en krisetid, hvor deres indkomst ikke længere er sikret.
Først kom værnemiddel-sælgerne.
Nogle af dem mere skumle end andre. Så begyndte mine sædvanlige ’netværkssælgere’ at kontakte mig med nye typer af tilbud.
Eksempelvis gulv- og vægge-folier med ’hold afstand’, og ’sådan vasker vi hænder’. Lederkonsulenter med tilbud om sparring og coaching i en krisetid og spændende webinar om distanceledelse.
Så kom alle mulige andre tilbud
Kommunikationskonsulent med stor erfaring tilbyder webinar om kommunikationsstrategier og alle mulige forskellige mennesker, der kan lave forskellige forløb med små grupper.
Normalt ved alle, at man skal kunne tage en hel klasse og helst årgang, så de små grupper har vi ikke set før.
OG så en hulens masse spændende mennesker, der kan være vikarer.
Er der behov for et af de mange tilbud?
Vi får en mere normal hverdag igen, så hvordan skal jeg forholde mig til at alle disse mennesker og tilbud, der også får en hverdag igen?
Der er mange spændende, og jeg vil gerne være høflig, men er de der også i morgen, når deres hverdag igen bliver normal?
Kan vi finde en ny normal efter en midlertidig normal med nedlukning, som vi gensidigt profiterer af på den lange bane?
Og er der brug for, at jeg prioriterer et af tilbuddene på den korte?
Om Maike Raahauge

Maike Raahauge er uddannet lærer siden 2004 og har diplom i ledelse
Hun har været skoleleder på Nørre Fælled Skole siden 2017.
Hun har været i skoleledelsen på Amager Fælled Skole siden 2012
Har desuden udgivet to skønlitterære romaner og en selvhjælpsbog for pårørende i psykiatrien
Maike Raaghauge er en af de tre ledere, der skriver blog-spots på NB-Nyt fra deres daglige praksis under genåbningen.
Sidst opdateret: 27/03/2023 - 18:03
Temaer: Debat







































