- Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Forældrefri zone

Vi indgår mange kompromisser i denne tid. Det strider mod alle mine principper ikke at byde forældre ind, men nu er det nødvendigt. Jeg har hængt et skilt op med 'Forældre-fri-zone', skriver Maike Raahauge.

Udgivet: 21/04/2020

Maike Raahauge

Skoleleder

Del artiklen:

Tænk, at jeg nogensinde skulle hænge skilte op med ’Forældre-fri-zone’ på min skole. Det havde jeg ligegodt aldrig troet. Og det næste, jeg gjorde, havde jeg heller aldrig troet, jeg ville gøre – Jeg satte en smiley på!

Det strider mod alle mine principper ikke at byde forældre ind, og nu er det nødvendigt. Det var så svært for mig at se det skilt, og jeg måtte på en eller anden måde bløde det op. Jeg har på intet tidspunkt før brugt en smiley i arbejdssammenhæng.

Selvom jeg godt er klar over, at forældresamarbejdet stadig er der over Aula, videomøde med skolebestyrelsen og via Facebook, så er det svært for mig, at jeg ikke kan være i rum med forældre og på den måde hjælpe og samarbejde med dem.

Jeg har en del forældre, for hvem skriftsproget volder vanskeligheder, og der er jeg vant til at møde forældre ansigt til ansigt, og det er bare ikke det samme i telefonen.

At hænge skilte op, der rent fysisk holder dem væk fra min skole, gjorde, at jeg tyede til det lille smilende ansigt, for jeg er jo stadig venlig – I er bare ikke velkomne.

Vi går på mange kompromisser i denne tid i forhold til, hvad vi gerne vil for og med vores elever, og denne gang var første gang, det for alvor ramte mig, at det samme gjorde sig gældende i forhold til forældrene.

Så kan jeg jo bare håbe, at det lille ansigt trods alt er med til at holde kontakten varm. Nu må vi se.

Sidst opdateret: 27/03/2023 - 18:03

Temaer: Debat

Emner: Skole, Styring, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]