
- Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Ledelse i en hverdag som ændres time for time
Dagenes tempo er tårnhøjt, fyldt med forandringer i Covid-19’s navn. Vi er på fjerde uge, og kommunikation står øverst på listen. 'At kunne se den anden i samme rum og ikke igennem en skærm er et savn og en udfordring,' skriver Mette Færch, der er leder på et plejecenter.
Udgivet: 14/04/2020
Her efter påske er planlægningen af de næste uges fire dage klar. Øverst på listen står kommunikation til beboere, pårørende, personale og organisation.
Kommunikation om hverdagen forandringer på plejecentret og om det tårnhøje tempo som hverdagens ændringer sker i.
For eksempel, Skal nogen i smitteregime? Skal nogen testes? Hvornår kommer podebilen? Hvornår får vi svar? Har vi nok værnemidler i huset? Hvem har talt med de pårørende? Hvor er den nyeste retningslinje? Er vi nok på arbejde?
Ledelses-kommunikation: Indad, udad og opad
Som det første vil jeg tage hånd om kommunikationen til beboerne og personalet om på fjerde uge at leve og arbejde med begrænsningerne og stadig formå at kigge efter lyspunkter i dagligdagen.
Det næste jeg har fat i er kommunikationen til de pårørende, om hvordan deres kære efter omstændighederne har det og at vi sætter utrolig stor pris på den tillid og forståelse vi oplever hos dem.
Endelig. For det tredje rapportering til organisationen om fravær, økonomi og andre fakta, som kan klæde organisationen på til et godt samlet overblik. Min kommunikation skal skabe tryghed og tillid, uden at vi kan se hinanden i øjnene eller være i samme rum.
Det skrevne ord rummer meget, men mangler også meget, ligeledes bliver vores kommunikation over telefon, sikre virtuelle platforme kort og præcis - uden meget plads til at se den anden.
Dagens lederrefleksion må være, at nærvær i samme rum en stor værdi for mig som leder … blot et kort øjeblik at kunne se den anden … Det er et virkeligt savn og en udfordring.
Fakta om Mette Færch:

Mette Færch er uddannet sygeplejerske på Vendsyssel sygeplejeskole i Hjørring i 2006.
Hun har en diplomuddannelsen i Ledelse fra bl.a. professionshøjskolen Metropol i København.
Hun er medlem af tænketanken "Forkant" under Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.
Hun er til daglig teamleder på plejecenteret Damgårdsparken i Egedal Kommune
Mette Færch er en af de tre ledere, der skriver blog-spots på NB-Nyt fra deres daglige praksis under genåbningen.
Sidst opdateret: 27/03/2023 - 18:03
Temaer: Debat
Emner: Digitalisering, Plejehjem







































