
- Foto: simono
Kommuner opretter COVID-19-afsnit
Genåbningen af Danmark vil sætte tryk på hospitalerne, da flere vil blive smittede fremgår det af rapport fra Statens Serum Institut, derfor åbner flere kommuner egne COVID-19 afsnit. I Roskilde Kommune åbnede man i mandags 10 pladser med mulighed for udvidelse
Udgivet: 08/04/2020
Tirsdag kom det frem, at den delvise åbning af Danmark fra den 15. april vil betyde endnu flere indlæggelser og flere patienter på intensiv. Det fremgår af en rapport fra en ekspertgruppe, som Statens Serum Institut har stået i spidsen for.
Den delvise åbning vil betyde, at smittetrykket - hvor mange personer en smittet selv smitter - vil stige og det vil igen betyde et ekstra tryk på hospitalerne. Lige nu er der indlagt lidt over 500, men det forvanter man altså vil stige, når vi åbner langsomt op.
Det er derfor naturligt, at kommuner som eksempelvis Roskilde har etableret COVID-19 afsnit
Når borgere med COVID-19 ikke længere har brug for hospitalets specialiserede behandling, udskrives de til kommunen. NB-Nyt har talt med flere kommuner der enten allerede har eller er på nippet til at oprette deres eget COVID-afsnit.
Det gør man for at tage hånd om udskrivelsen på forsvarlig.
Roskilde Kommune har omdannet kommunens rehabiliteringspladser til et senge afsnit for de smittede borgere, som har behov for døgnpleje.
"Som kommune tager vi vores del af plejeopgaven dybt alvorligt. Jeg er rigtig glad for at vi kan etablere et særligt afsnit, hvor vi samler ekspertisen og gør alt hvad vi kan for at undgå smittespredning. Jeg er også rigtig glad, for at vores medarbejdere bakker op om denne løsning." Siger borgmester Tomas Breddam i en pressemeddelelse.
Egne adgangsforhold og sluser
COVID-afsnittet i Roskilde er en fuldstændig adskilt enhed med egne adgangsforhold og sluser. Samtidig træffes særlige forholdsregler om værnemidler, mad mv. For eksempel vil maden blive håndteret særskilt og der vil i afsnittet blive anvendt engangsservice.
"Fordi COVID-19 er så smitsom, er det afgørende, at de borgere, der har brug for pleje kan være isoleret fra anden aktivitet og fra andre borgere. Derfor er det vigtigt at oprette en fuldstændig adskilt enhed med adskilte adgangsforhold og sluser," siger direktør for social, job og sundhed i Roskilde Kommune, Mette Heidemann.
10 pladser med mulighed for udvidelse
Afsnittet blev åbnet i mandags og har 10 sengepladser. Det er desuden muligt at udvide omfanget efter behov. Borgerne kan opholde sig på afsnittet, indtil de er erklæret raske for COVID-19 og ikke længere har behov for at være isoleret.
Det nye COVID-afsnit er forankret hos Roskilde Kommunes Akutpleje og Rehabiliterings center, som har stor erfaring med at tage imod patienter, der udskrives fra hospitalet, men som ikke er parate til at komme hjem til egen bolig. Det ligger i Trekroner ved siden af et plejecenter og et botilbud for sindslidende, og altså som fuldstændig adskilt enhed.
Flere almindelige rehabiliteringspladser på Kastanjehaven
Man kunne så tro, at der i Roskilde Kommune ikke var plads til borgere med almindelige udfordringer, men sådan er det ikke. For at sikre den samlede kapacitet af pladser har man oprettet rehabiliteringspladser på Kastanjehaven i Jyllinge til borgere, der har behov for døgnpleje, men som ikke er smittet med COVID-19.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27







































