(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lukker jobcentrene og suspenderer rådighedsforpligtelsen for ledige i den kommende tid.

(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lukker jobcentrene og suspenderer rådighedsforpligtelsen for ledige i den kommende tid. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Jobcentre lukker, og beskæftigelsesindsatsen suspenderes

Et nødberedskab vil sørge for, at alle ydelser bliver udbetalt, meddeler Beskæftigelsesministeriet.

Udgivet: 12/03/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Alle medarbejdere på landets jobcentre sendes hjem. Kun et nødberedskab vil være tilbage for at sikre, at alle ydelser bliver udbetalt, fremgår det af en pressemeddelelse på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Ledige skal i den kommende tid ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Alle samtaler og aktivering aflyses, aktiveringstilbud sættes i bero, og der bliver ikke iværksat nye.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger:

"Danmark er i en ekstraordinær situation. Vi skal stå sammen og passe på hinanden. Regeringen har taget ekstraordinære midler i brug, og det får også konsekvenser for landets jobcentre, som lukker ned."

"Men det må ikke gå ud over folks ydelser, og derfor kører jobcentrene videre med et nødberedskab. Ingen skal være bekymrede for, at de ikke får udbetalt dagpenge eller kontanthjælp den kommende tid."

Disse aktiviteter lukkes

  • Alle igangværende aktiveringstilbud – der bliver heller ikke igangsat nye tilbud.
  • Samtaler i jobcentre.
  • Lediges forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Jobcentre og a-kassers mulighed for at give sanktioner.

Nødberedskabet sikrer, at disse aktiviteter fortsætter:

  • Ledige kan fortsat modtage deres ydelse.
  • Borgere, der bliver ledige, kan tilmelde sige som nyledige via jobnet, telefonisk eller ved fysisk brev i jobcentret, så de fortsat er sikret et forsørgelsesgrundlag.
  • Borgere kan henvende sig til jobcentret, og kan også afgive klager, men de normale frister, fx klagefrister, suspenderes.
  • Jobcenteret kan tage imod og behandle anmeldelser af arbejdsfordeling.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26

Emner: Jobcenter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]