Kommende AI-lov skal få kommunernes strandede projekter videre

Se kortet: Så langt er sundhedsrådene med nye penge til kommunerne

Strategi for datacentre på vej: S-ordfører vil bevare kommunernes ret til at sige nej

Direktør advarer om dyrere faste teams: Ældreministeren vil se nærmere på problemet

IT-sikkerhed udfordret: Minister varsler digital genopretningsplan

KL foreslår tre konkrete ændringer af arbejdspligten

Lolland vinder pris for juniormesterlære efter træg start på landsplan

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

Op mod 100 siders AI-klager presser kommunerne: Borgerrådgiver frygter ond spiral

Ankestyrelsen peger på en særlig udfordring med AI-klager

En ny udligningsreform skal tage afsæt i kommunernes økonomiske udgangspunkt - først og fremmest beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, herunder kommunernes udgifter til velfærdsydelser, mener 40 borgmestre. (Arkivfoto) - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

40 borgmestre advarer om udligning i ubalance

40 borgmestre fra især landkommuner har sendt et åbent brev til Folketingets partier med otte forslag og et samlet ønske om flere penge.

Udgivet: 04/03/2020

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det forslag, som den socialdemokratiske regering er kommet med til en udligningsreform for Danmarks 98 kommuner, kommer til at skævvride landet.

Det mener 40 borgmestre primært fra landkommuner, der sammen med organisationerne Balance Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og RimeligUdligning.nu har sendt et brev til regeringen og Folketingets partier med otte anbefalinger.

Af de 40 borgmestre er der 18 fra både Socialdemokratiet og Venstre, mens de sidste fire borgmestre kommer fra De Radikale, Dansk Folkeparti, Alternativet og Guldborgsundlisten.

- Vi er altså 40 borgmestre, der siger, "det her bør I kigge på". Og det tror jeg vægter – specielt fordi det er borgmestre spredt på de to store partier, siger Ib Lauritsen (V), der er borgmester i Ikast-Brande Kommune, til DR.

Forskel på velfærd

Borgmestrene mener, at der bliver alt for stor forskel på velfærden fra kommune til kommune, hvis regeringens udspil bliver til virkelighed.

De vil derfor have sendt endnu flere penge fra rige til fattige kommuner.

- Vi er rigtig, rigtig mange kommuner, der synes, at det her er en tand for skævt, siger Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune.

- Det skal ikke baseres på partipolitik. Det skal baseres på at give en nogenlunde ens service og en nogenlunde ens skat i hele Danmark. Det er meningen, at vi alle sammen skal kunne være her, siger han.

I brevet til regeringen og forhandlingspartierne skriver de 40 borgmestre, at reformen "ikke må tage udgangspunkt i ideologiske/politiske hensyn eller ønsker om at "beskytte" eller "straffe" konkrete kommuner eller kommunetyper".

- En ny udligningsreform skal tage afsæt i kommunernes økonomiske udgangspunkt – først og fremmest beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, herunder kommunernes udgifter til velfærdsydelser, lyder det.

De otte anbefalinger

Udarbejde en definition af lav indkomst, der sikrer, at det ikke hovedsageligt er kontanthjælpsmodtagere i de store byer, der falder ind under dette kriterie, men også førtidspensionister og andre borgere med meget lave indkomster og stor social belastning. Vi anbefaler derfor, at beløbsgrænsen for, hvornår en person indgår i kriteriet for lav indkomst, fastsættes, så førtidspensionister omfattes af kriteriet. Samtidig anbefaler vi, at formuekravet fjernes.

Ændre udlændingeudligningen til det niveau, der bliver anbefalet i "Afrapportering fra Finansieringsudvalget", februar 2018, svarende til en reduktion på 2,6 mia. kr. I regeringens forslag nedjusterer man kun udlændingeudligningen med 0,9 mia. kr. Senest har finansministeren dog udtalt, at regeringen er parat til i de videre forhandlinger at tage udgangspunkt i Finansieringsudvalgets anbefaling om en halvering af den særlige udlændingeudligning. I den forbindelse - og i den samlede vurdering af udlændingeudligningen - skal der også tages hensyn til værdien af, at kriteriet for indvandrere og udlændinge får fordoblet vægt i regeringens udspil. Isoleret set betyder disse to elementer, at regeringens udspil giver en merkompensation til kommuner med mange indvandrere - også efter en halvering af den særlige udlændingeudligning.

Erkende, at kriteriet om almennyttige boliger ikke er baseret på et reelt udgiftsbehov. Derfor bør det nøje undersøges, om dette kriterie er tidssvarende.

Erstatte det nye middellevetidskriterium med et system, der tager udgangspunkt i restlevetiden i den enkelte kommune. Den høje kompensation skal dermed gives i de statistisk sidste 10-15 leveår i den enkelte kommune. Samtidig skal de aldersbetingede udgifter indregnes fuldt ud i udligningsberegningerne i stedet for en yderligere dæmpning, som regeringen lægger op til.

Hæve i stedet for at sænke graden af udligning af selskabsskat, da en højere udligning vil kompensere for den store koncentration af hovedkvarterer og statslige virksomheder i specielt hovedstadsområdet. Samtidig anbefaler vi, at regeringen og Folketingets partier forbyder kommuner at opkræve dækningsafgift fra statslige virksomheder, organisationer og institutioner, da det reelt er en skat nogle få større byer pålægger alle danskere.

Ændre kriteriet for nomadebørn (børn, der har flyttet kommune mindst tre gange), så der - både i udgangspunktet og fremadrettet - korrigeres for effekten af ændrede kommunegrænser i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Korrektionen skal sikre, at det ikke favoriserer geografisk små kommuner - især i hovedstadsområdet - der ikke blev sammenlagt i 2007.

Fastholde den foreslåede nedlæggelse af hovedstadsudligningen, som regeringen skal have stor ros for, men undlade at erstatte den med et nyt 'hovedstadstilskud'. Ingen kommuner skal have bedre forhold end andre udelukkende begrundet i geografisk placering. Samtidig anbefaler vi, at definitionen af at være en udsat kommune også er ens, uanset hvor i landet kommunen er placeret. Vi ser f.eks. ingen saglig begrundelse for, at man som hovedstadskommune regnes som særligt udsat, hvis udskrivningsgrundlaget er under 200.000 kr. pr. indbygger, mens resten af landets kommuner først er særligt udsat med et beskatningsgrundlag på under 190.000 kr. pr. indbygger.

Offentliggøre alle bagvedliggende beregninger, så det er muligt for kommuner og borgere at gennemskue og efterregne alle økonomiske konsekvenser i regeringens forslag.