Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker fortsat at indføre tjenestepligt for de yngre læger. (Arkivfoto)

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker fortsat at indføre tjenestepligt for de yngre læger. (Arkivfoto) - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Akut lægemangel i Danmark kalder på løsninger i år

Om få år vil antallet af danskere uden en fast læge vokse til 300.000. Ministeren vil indføre tjenestepligt. Se udviklingen i din region her.

Udgivet: 20/02/2020

Del artiklen:

Antallet af praktiserende læger falder, og tendensen ser ud til at fortsætte. I 2023 vil antallet af danskere uden en fast læge vokse til omkring 300.000.

I dag er næsten 140.000 uden fast læge.

Det viser en opgørelse fra de Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Problemet har stået på længe, og det kalder på løsninger allerede i år, mener formand for PLO Christian Freitag.

- Der bliver i fremtiden større konkurrence om lægens tid. Når man er kommet ind hos lægen, er det svært at få den tid, man har behov for, fordi venteværelset er så fyldt, siger Christian Freitag.

Forslag om tjenestepligt

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder også problemet alvorligt. Regeringen har foreslået tjenestepligt for de unge læger.

PLO foreslår, at uddannelsen til praktiserende læge omlægges og flyttes fra hospitalet til den almene praksis. Det mener Christian Freitag, vil afhjælpe en del af problemet på kort sigt.

Sundhedsministeren er enig i, at det er et fornuftigt forslag. Han er dog ikke sikker på, det kan afhjælpe hele problemet.

- Jeg kan sagtens se nogle perspektiver i det forslag, og jeg kan godt se, at det vil være med til at afhjælpe en del af problemstillingen. Det er vigtigt, at man også er realistisk og ser på, hvor meget det kan afhjælpe, siger Magnus Heunicke (S)

- Jeg er stadig fuldt overbevist om, at der er behov for tjenestepligt, fordi problemet er massivt. Jeg ved godt, at der modstand fra nogle sider, men det er et spørgsmål om at afhjælpe et samfundsproblem, siger han.

Unge læger er uerfarne

I regeringens forslag skal nyuddannede læger tvinges til at arbejde i almen praksis i områder med lægemangel i seks måneder.

Det er en løsning, som Christian Freitag ikke er begejstret for.

- De læger, der foreslås at komme ud til os, er alt for unge og uerfarne. De kræver meget tid, fordi vi skal lære dem op, siger han.

Sundhedsministeren påpeger, at det ikke er i al evighed, at der skal være tjenestepligt for lægerne. Hvor længe kan ham ikke sige. Det er også afhængigt af de igangværende overenskomstforhandlinger med regionerne, Lægeforeningen og regeringen.

Forhandlingerne skulle gerne være afsluttet i foråret, lyder det fra ministeren.

Der er også et beslutningsforslag på trapperne fra det Konservative Folkeparti, der ønsker, at antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin øges til 400 pladser om året i perioden 2022-2027.

Fakta: Antallet af praktiserende læger er faldet stødt siden 2007

Se hvor meget det er faldet i din region, hvor der er taget udgangspunkt i tallene fra 2012-2020.

De største fald i antallet af praktiserende læger er i Region Nordjylland og Region Sjælland.

  • Region Nordjylland: Antallet af praktiserende læger er faldet med 15,2 procent til 285 læger.
  • Region Sjælland: Antallet af praktiserende læger er faldet med 13,9 procent i perioden til 435 læger.
  • Region Midtjylland: Antallet af praktiserende læger er faldet med 4,4 procent til 798 læger.
  • Region Syddanmark: Her er antallet faldet med 4,3 procent til 775 læger
  • Region Hovedstaden: Antallet er faldet med 5,4 procent til 1.033 læger.
  • For hele landet giver det et fald på 7,0 procent til 3.326 læger.
  • De største procentvise fald er blandt andet i Jammerbugt, Lolland, Lemvig og Læsø. For de to førstnævnte er antallet faldet med 50 procent, mens der for Lemvig er tale om et fald på 61,5 procent. På Læsø er der ikke længere nogen praktiserende læger.
  • Går man tilbage til 2007, er det procentvise fald højere for alle regioner på nær Region Syddanmark.

Kilder: Praktiserende Lægers Organisation.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26

Emner: Civilsamfund, Demografi, Infrastruktur, Styring

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]