- Det er fuldstændig ufrugtbart i forhold til folkeskolen og det, den skal udføre.

Sådan lyder den kontante reaktion fra Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, på et forslag, der tirsdag er fremsat af De Konservative.

Partiet åbner for at gøre skoledagene kortere for folkeskoleelever - eksempelvis ved at droppe den understøttende undervisning.

Den stik modsatte opfattelse møder man hos lærerne, hvor formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er begejstret:

- Jeg synes, det lyder som en god løsning, siger han.

Skolelederne: Vi har brug for opbakning

Anders Bondo Christensen mener, at den understøttende undervisning har spillet fallit. Den bør derfor ifølge lærerformanden droppes, så ressourcerne kan bruges til at sikre bedre kvalitet i undervisningen.

Det er Claus Hjortdal og skolelederne dog lodret uenig i. Han understreger samtidig, at længden at skoledagene blev justeret for godt et halvt år siden.

- Vi har brug for politikere, der støtter op om folkeskolen og støtter op omkring indhold og med ressourcer. Vi har ikke brug for at skændes om, hvorvidt skoledagen skal være en halv eller hel time længere, tilføjer han.

- Vi er i gang med det første skoleår, hvor man faktisk har gjort skoledagen kortere, så det her forslag er ikke noget, der gror i vores have, siger han.

- Vi er helt enige med elevorganisationerne, som tidligere har sagt, at vi ikke skal bruge kortere skoledage, men sikre, at der er økonomi til at kunne tilbyde en varieret og interessant skoledag.

Ifølge Claus Hjortdal er det nu tid til at give ledere, lærere og elever arbejdsro efter en omtumlet tid med implementering af en stor reform fra 2014.

- Jeg vil opfordre politikerne til, at man samler alle parter i folkeskolen og få nogle grundige analyser. Fri os for enkeltpartier, der støder nogle enkelte ting ud en gang imellem og tror, det er rigtigt. Det har vi ikke brug for, siger han.

Skolelærerne: Det er ikke lykkedes hidtil

De Konservatives forslag vil gøre skoledagene kortere - eksempelvis ved at droppe den understøttende undervisning. Det bakker skolelærerne op om.

- Hele målet med den understøttende undervisning var, at vi skulle have en praksisnær undervisning, men det er ikke lykkedes, siger Anders Bondo Christensen.

Den understøttende undervisning er læringsaktiviteter, som ligger ud over folkeskolens faste fag og emner. Den blev indført med skolereformen i 2014. Målet var at tilbyde eleverne en mere varieret og praksisnær undervisning.

Men det er dog ifølge Anders Bondo Christensen altså langtfra lykkedes. Med kortere skoledage vil det ifølge formanden blive lettere for lærerne at indfri de politiske ambitioner.

- Med De Konservatives forslag vil vi komme tættere på målet, hvis vi bruger ressourcerne på den rigtige måde, siger han.

- Det kan dels ske ved, at vi får to lærere i klasserne, så vi får bedre mulighed for at nå den enkelte elev. Det kan i høj grad også gøre, at lærerne får bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen. En praksisnær undervisning kræver rigtig meget af lærerne.

jornns /ritzau/