De danske kommuner er på vej til at bruge 400-500 millioner kroner mindre på service i 2019, end de måtte.

Det viser en intern opgørelse i KL, oplyser kilder blandt kommunerne til NB-Økonomi.

Mindreforbruget er en følge af, at mange kommuner i efteråret gennemførte akutte sparerunder fordi opgørelserne viste et truende milliardoverskridelse af servicerammen, som ville udløse store sanktioner fra staten.

Flere kilder oplyser til NB-Økonomi, at en række kommuner ved regnskabsafslutningen forsøger at få ekstra udgifter ind i 2019 regnskabet for undgå et mindreforbrug. Dermed er kommunerne ramt af det som populært kaldes en stop-go politik.

KL's cheføkonom Morten Mandøe vil ikke kommentere de interne opgørelser, men siger til NB-Økonomi, at forløbet her i efteråret har bekræftet, at den kommunale service blive hårdt ramt af budgetlovens manglende muligheder for at overføre mindre over- og underskud mellem årene.

"Det er klart, at det hverken er optimalt for borgerne eller kommunerne, at man først var nødt til gennemføre kraftige opbremsninger i efteråret, for sikre sig mod sanktioner, og nu måske ender med at gå under servicerammen," siger Morten Mandø.

Endt i et dobbeltpres

Kommunerne er endt i et dobbeltpres mellem på den ene side budgetlovens rigide krav og på den anden side borgere, fagforeninger og nu også en regering, som kræver at de bruger alle de bevilgede penge til service.

Situationen illustreres meget præcist af, at Finansministeriet i går roste kommunerne for de endelige budgettal for 2020 viser, at kommunerne planlægger at bruge alle de bevilgede penge.

"Der er brug for en opblødning af budetlovens sanktionsbestemmelser, hvis vi skal undgå den her slags go and stop-politik," siger Morten Mandøe.

Selvom 400 millioner kroner lyder af mange penge - især hvis det omregnes til eksempelvis 800 pædagoger - men reelt er der tale om en afvigelse på cirka 0,15 procent af de samlede serviceudgifter.

Kommunal regnskabsteknik kan muligvis afværge underforbrug

Kilder i den kommunerne påpeger overfor NB-Økonomi, at man nu vil forsøge at bruge den elastik der er i bogføringsreglerne at flytte udgifter ind i regnskab 2019 for at udfylde serviceammen, så kommunerne undgår kritik for at ikke at have brugt alle bevilgede penge til service.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger viser de foreløbige opgørelser samtidig, at kommunerne stik imod forventningen ikke overskrider anlægsrammen. Det skyldes angiveligt, at mange kommuner enten ikke kunne nå at gennemføre de planlagte projekter, eller at de har fulgt et pres fra KL for at spare, så man samlet kunne overholde anlægsrammen, der iøvrigt ikke er sanktionsbelagt.