I en anonym henvendelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blev en friskole i Vendsyssel i 2019 anklaget for at have en ”hård pædagogisk tilgang”, som blandt andet omfattede et lokale kaldet ”gummicellen”.

Da styrelsen undersøgte anklagen nærmere, viste der sig ingen tegn på, at dette var tilfældet.

I andre sager henvendte forældre eller andre borgere sig sidste år med tip om yderligere 12 friskoler, der angiveligt snyder med elevernes eksamensopgaver, bruger lokaler som moské, forsømmer specialundervisningen eller har skoleledere, der er umulige at komme i dialog med.

I de færreste tilfælde var der bevis for, at de påståede uregelmæssigheder havde fundet sted.

Det fremgår af de i alt 26 sager om såkaldt enkeltsagstilsyn af frie grundskoler, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet tog op eller behandlede i 2019, og som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.

Et bemærkelsesværdigt højt tal

At der på et enkelt år er 26 sager under behandling, er et højt tal sammenlignet med tidligere år, og at halvdelen bygger på henvendelser fra borgere efter den nye whistleblower-ordning, som blev indført i 2017, er ifølge Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening, bemærkelsesværdigt.

”Det går lidt op og ned med antallet af tilsyn med friskoler, men tilsynssager har fyldt mere i løbet af de seneste fem år, end de gjorde tidligere. Det hænger sammen med, at der er en stor politisk og mediemæssig opmærksomhed på, hvad der foregår på friskoler. Når der er den opmærksomhed, så er det også i friskolernes interesse, at der er et tilsyn, og at tilsynet fungerer."

"Whistleblower-ordningen er efter min opfattelse en god idé, så længe det ikke bliver til ren stikkervirksomhed, og så længe folk ikke ringer og bruger tid på ligegyldigheder,” siger Peter Bendix Pedersen til Kristeligt Dagblad.

Mange sager er uden beviser

De 26 sager spænder meget vidt.

To sager handler om skoler, der er udtaget til et tilsyn, alene fordi andelen af elever med ikke-vestlig baggrund overstiger 50 procent. Nogle handler om økonomiske uregelmæssigheder, for eksempel en skole, der er blevet pålagt at betale penge tilbage, som er brugt på en rejse til Saudi-Arabien, der fandt sted i en ferie og kun var for en del af eleverne.

Nogle sager handler om alvorlige undervisningsmæssige mangler. Nogle handler om tvivl om uafhængigheden hos skoler, der anvender det scientology-baserede undervisningssystem Applied Scholastics. Og mange sager handler om anklager og mistanker, der ikke kunne findes bevis for.

En del skoler med mange indvandrerbørn og eventuelt et muslimsk værdigrundlag er involveret i sagerne, men også mange andre typer friskoler indgår.

For Peter Bendix Pedersen er der imidlertid ingen tvivl om, at det er sager om mulige uregelmæssigheder på muslimske friskoler, der har ført til de seneste års stramninger i tilsynet, herunder den lovstramning, som et bredt politisk flertal vedtog i 2017, og som blandt andet indførte whistleblower-ordningen.