Kommunerne fattes penge, så hver en sten vendes, og hvilken som helst metode er legitim nok at tage i anvendelse.

Senest kan det læses i en anden artikel her på NB-Nyt, hvordan mindst 19 kommuner har indgået samarbejde med to private konsulentvirksomheder

En række agtindsigter, som Altinget har fået, viser, at kommunerne jagter billigere og bedre støttetilbud til borgeren med handicap eller psykisk sygdom.

I langt de fleste tilfælde er kontrakten udformet ud fra et såkaldt no-cure-no-pay-princip, hvor kommunens betaling til rådgiverne er afhængig af, hvor stor en besparelse der opnås.

Problematisk, at kommunerne ikke tager myndighedsansvar

I udgangspunktet er der intet galt i, at kommunerne forsøger at finde de bedste og billigste løsninger for fællesskabets penge, til nogle af de mest udsatte borgere i samfundet. Men spørgsmålet er, om det egentlig er i orden at hyre specialiserede virksomheder ind til at stå for den øvelse, mod at de får en del af de penge, kommunen sparer?

Branchedirektør Jon Krog fra SelvejeDanmark er ikke i tvivl.

"Det er dybt problematisk, at kommunerne springer til den type af løsninger og dekobler deres egen myndighed på denne måde," siger han til NB-Nyt

I følge Altinget har mindst 19 kommuner indgået aftale med de private specialister Brorson Consult og Trancit.

Modellen er den, at firmaet får til opgave at gennemgå kommunens sager på udsatte borgere med det klare formål at finde besparelser. Det drejer sig samlet om mindst 800 borgeres sager, viser Altingets optælling.

I 2018 fandt Brorson Consult besparelser i Silkeborg Kommune for mere end tre millioner kroner ved at gennemgå 50 sager for kommunen. Nu er firmaet blevet sat til at se på 294 andre sager. Men kommunen afviser, at målet er at finde besparelser.

I kontrakten mellem Silkeborg Kommune og konsulentvirksomheden Brorson Consult står der for eksempel:

"Prisen på ovenstående forløb udgøres af en engangsbetaling på 15 procent af den forhandlede besparelse i de 294 borgersager over de næste 12 måneder, tillagt moms og kørsel."

Dobbeltleverance giver kommunerne nye muligheder

"Jeg finder modellen dybt problematisk, og det gør jeg blandt andet fordi, den ene virksomhed (Trancit) både foretager de her vurderinger, men samtidig også tilbyder kommunerne at fremleje boliger til borgere med behov for en træningsbolig på vej videre i livet," siger Jon Krog.

Han mener, at der meget let kan opstå et habilitetsproblem, fordi virksomheden på den ene side står for udarbejdelsen af kommunernes vurdering og borgerne, og så samtidig kan tilbyde kommune og borger et billigere alternativ til det eksisterende tilbud med støtte efter Servicelovens §85.

Hvis oplysningerne er korrekte, så betyder det, at man ved denne type af løsninger kan have en bevægelse, hvor kommunerne og de private virksomheder visiterer borgerne ud af Socialtilsynets øjne.

Det vil sige, at kommunerne ved myndighedsmæssigt at tiltræde de private virksomheders vurdering og flytte borgeren ud i egen lejlighed med støtte fra §85 kan reducere antallet af tilsyn omkring borgeren således, at der kun føres tilsyn fra den kommune, der har købt de specialiserede virksomheder til at vurdere borgeren.

Botilbud sættes i en skruestik

NB-Nyt har talt med flere botilbudsledere, der kun ønsker at udtale sig til baggrund.

Samlet fortæller de en historie, hvor medarbejdere fra konsulentvirksomhederne arbejder under radaren. Det vil sige, når de opsøger tilbuddet, præsenteres de som en del af kommunen, skønt de faktisk er ansat i en af de omtalte virksomheder.

"De ser enøjet på borgeren sag og visiterer kun nedad. Jeg tror ganske enkelt ikke, at du kan finde en sag, hvor borgeren er blevet visiteret op efter deres vurdering," fortæller en botilbudsleder.

"Metoder som det her sætter et botilbud i en frygtelig skruestik, for hvis man ikke går med til en reducering af borgerens ydelser, så er der en risiko for, at borgeren flyttes ud af tilbuddet sammen med mange års socialpædagogisk arbejde," siger Jon Krog.

LOS: Det er et spørgsmål om borgerens retssikkerhed

Metoden rejser et andet spørgsmål. Nemlig, hvad fremgår der af vurderingen. Kan man ud fra den afgørelse, kommunerne træffer, se, om no-cure-no-pay-modellen har været en del af den endelige afgørelse, eller får borgeren en ren socialfaglig vurdering?

Bliver no-cure-no-pay-aspektet siet fra, så der ikke indgår økonomiske betragtninger i vurderingen, kan man rejse spørgsmål ved borgerens retssikkerhed. Særligt, hvis denne eller en partsrepræsentant for denne vil rejse en sag hos f.eks. Ankestyrelsen.

En sag, der alene eller i væsentligt omfang beror på økonomiske betragtninger, vil helt sikkert stå anderledes, end hvis vurderingen kun indeholder det socialfaglige perspektiv.

"Jeg kan i det hele taget undre mig over, at private virksomheder får lov til at gå ned i folks personoplysninger. Med det, jeg hører her til morgen, mener jeg, at vi bør have tilsynet med kommunerne, Ankestyrelsens taksforce og Ombudsmanden ind i det her," siger Michael Graatang, direktør for LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud.

Har kommunerne ikke været gode nok til at føre det personrettede tilsyn?

Altingets undersøgelse er interessant på den led, at kommunernes indkøb af specialiserede taskforce-virksomheder med henblik på revurdering af handicappede borgere stiller spørgsmål ved en god del af den samlede socialrådgiverstands kompetencer.

Har de ganske enkelt ikke være gode nok ude i kommunerne til at føre de nødvendige tilsyn og hen ad vejen også foretage de nødvendige revurderinger, siden det er nødvendigt at indkøbe eksterne kompetencer for at få 'den rigtige vurdering'?

NB Nyt har ikke haft mulighed for, at få en kommentar fra Socialrådgiverforeningen før redaktionens slutning.