Danskkurser bliver gratis

Udlændinge i arbejde skal ikke længere betale deltagergebyr for danskundervisning. Det er et af punkterne i forliget om Finanslov 2020.

Udgivet: 03/12/2019

Uffe Gardel

Journalist

Del artiklen:

Finansovspartierne afskaffer deltagergebyret for danskundervisning; et gebyr, som skulle betales af selvforsørgende udlændinge.

Gebyret er på 2.000 kroner pr. modul elelr i alt 12.000 kroner, og det blev indført som led i en skatteaftale i februar 2018 mellem den daværende borgerlige regering og Dansk Folkeparti.

Gebyret blev støttet af Socialdemokratiet.

"(V)i tror på, at det kan øge udlændinges vilje til at møde op og følge med i undervisningen. Hvis vi som danskere bosatte os i Grækenland, tror jeg også, at de fleste af os ville være taknemmelige for, at den græske stat betalte knap 90 pct. af sprogundervisningen i græsk," forklarede den socialdemokratiske ordfører, Mattias Tesfaye, som i dag er udlændinge- og integrationsminister, ved førstebehandlingen i april 2018.

Allerede før vedtagelsen advarede blandt andre Uddannelsesforbundet om, at gebyret ville medføre et kraftigt fald i antallet af kursister. Det viste sig at holde stik: DR kunne i april i år fortælle, at antallet af kursister var næsten halveret.

Finanslovspartierne gennemfører imidlertid en anden stramning. Hvor man i dag, ud over gebyret, skal betale et depositum på 1.250 kroner pr. modul, skal man fremover betale 2.000 kroner, og man kan lettere miste sit depositum, for fremover vil uberettiget fravær medføre, at tilbagebetalingen af depositum nedsættes.

Læs også:
Markedet for dansk undervisning af fremmedsprogede er ramt af politiske jojo-beslutninger

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: Integration, Uddannelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]