DF's ældreordfører Karina Adsbøl vil have skrevet det særlige klippekort til ældre ind i serviceloven. Så kan kommunerne ikke spare på det området, og må istedet finde eventuelle besparelser på andre områder.

DF's ældreordfører Karina Adsbøl vil have skrevet det særlige klippekort til ældre ind i serviceloven. Så kan kommunerne ikke spare på det området, og må istedet finde eventuelle besparelser på andre områder. - Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

DF vil have klippekort ind i serviceloven

DF er utilfreds med kommuner, der sparer klippekort til ældre væk. Nu skal det ind i serviceloven.

Udgivet: 15/11/2019

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Klippekortet, som giver de dårligst stillede ældre mulighed for at få en halv times ekstra hjælp om ugen, bør skrives ind i serviceloven, så kommuner ikke kan spare det væk.

Det mener Dansk Folkepartis ældreordfører, Karina Adsbøl, til partiets netmedie, Ditoverblik.dk.

Initiativet kommer efter 16 kommuner har valgt at afskaffe klippekortet som led i årets budgetaftaler for 2020.

Læs også:
Kommuner sparer på klippekort til ældre

Men de spareplaner skal stoppes, mener Dansk Folkepartis Karina Adsbøl. Hun vil have klippekortet skrevet ind i serviceloven som en rettighed.

Det vil forhindre, at kommunerne kan spare det væk, men vil omvendt også tvinge kommunerne til at finde nødvendige besparelser på andre områder.

En del af værdighedsmilliarden

Klippekortet blev indført i forbindelse med den såkaldte værdighedsmilliard til ældre, som Dansk Folkeparti og den daværende regering aftalte på finansloven i 2016.

I 2017 og 2018 blev der øremærket 380 millioner kroner til ordningen, men fra 2019 er pengene gået via bloktilskuddene til kommunerne, og dermed har de fået mulighed for afskaffe den.

”Pengene er givet, men flere kommunerne har valgt at prioritere anderledes. Det synes jeg er brandærgerligt. Klippekortet er en rigtig god ide, som DF har kæmpet for. Det giver de ældre noget selvbestemmelse over eget liv, når de kan vælge en halv times hjælp efter eget ønske,” siger Karina Adsbøl til Ditoverblik.dk.

DF-ordføreren foreslår konkret, at klippekort skrives under servicelovens paragraf 83. Hun har forslaget med under de aktuelle forhandlinger om fordelingen af resterne fra satspuljen, som blev nedlagt sidste år.

Ældre Sagen: Hjælp til ensomme ældre

Initiativet fra Dansk Folkeparti kommer efter Ældre Sagen og Danske Ældreråd, har krævet, at klippekortet bliver en del af serviceloven.

”Vi ved, at 50.000 danskere over 65 år er ramt af ensomhed. Klippekortet kan give mennesker, der ellers ikke kommer ud, mulighed for for eksempel at overvære barnebarnet spille fodbold. Det fine ved ordningen er, at den ældre selv kan afgøre, hvad der giver livskvalitet,” siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Per Tostenæs, til Jyllands-Posten.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: Pleje, Praktisk hjælp, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]