Tre kommuner samt Danske Døves Landsforbund har penge til gode i sagen om millionsvindel i Socialstyrelsen.

Det konkluderer Socialstyrelsen, der har afsluttet sin undersøgelse af, om der er tilskudsmodtagere, som har et tilgodehavende i sagen om Britta Nielsens svindel.

Det er Københavns, Roskilde og Jammerbugt kommuner, der har penge til gode, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Samlet har de fire lidt over en million til gode i sagen. Det er dog Københavns Kommune, der har flest penge til gode. Kommunen har nemlig 991.662 kroner i tilgodehavende.

Det fremgår dog ikke tydeligt af pressemeddelelsen, om der er tale om de såkaldte 'tilbageløbspenge'.

Tilbageløbspenge er penge, som kommunerne var forpligtede til at sende tilbage til Socialstyrelsens tilskudskontor i de sammenhænge, hvor de ikke var forbugt i forhold til de projekter, de var tildelt.

Tilbageløbspengene fra kommunerne skabte afløbsproblemer i ministeriet

Tilbageløbspengene skabte det, man ifølge NB-Nyts kilder, i ministeriet kaldte 'afløbsproblemer'.

Et eksempel på afløbsproblemer kunne være, at partierne på Christiansborg i 2017 havde afsat 420 mio. kr til nye køkkener i ældreplejen, men så viste det sig, at kommunerne ikke ville søge puljen.

I Assens Kommune på Fyn udtalte man sig ligesom en lang række andre kommuner i den sammenhæng til Berlingske.

"Det faktum, at vi selv skal betale en stor del af de udgifter, der er forbundet med etablere køkkenerne, gør, at vi siger nej tak. De penge er ikke at finde i Assens Kommunes budget", sagde formand for Socialudvalget Betina Signe Stick (DF) dengang.

Resultatet blev, at der kun blev søgt køkkener for 300 millioner kroner, og det medvirkede til afløbsproblemer i ministeriet.

Eksemplet med køkkenerne er ikke enestående. Afløbsproblemer af denne karakter handler grundlæggende om, at de fokusområder, man på Christiansborg ligger til grund for puljemilder, ikke er interessante for kommunerne, eller det ikke lykkedes kommunerne at bruge tilskudsmidlerne, og så er de tvunget til at sende dem tilbage som såkaldte 'tilbageløbspenge'.

Afløbsproblemerne med puljemidler er mildt sagt uønskede på chefniveau i ministeriet og styrelse, da uforbrugte midler giver anledning til kritiske spørgsmål fra Christiansborgs politikere. Her har man en tro på, at de ved at udbyde puljer med specifikke fokusområder kan stimulere og styre kommunerne til gavn for borgerne.

Britta Nielsen har muligvis kun taget penge, der gav afløbsproblemer

Svindelanklagede Britta Nielsen har i retten hævdet, at hun ikke har taget direkte fra projekterne. Med opgørelsen fra Socialstyrelsen ser det ud til, at hun har ret på det punkt - forudsat at den million, som Socialstyrelsen omtaler i sin pressemeddelelse, er de såkaldte tilbageløbspenge.

Den omtalte million er fordelt mellem tilskudsmodtagerne på følgende vis:

Det var en vaks bogholder i Roskilde Kommune, der sidste år var med til at få sagen til at rulle. Han undrede sig over, at der manglede netop 69.047 kroner i tilskudsmidler.

I begyndelsen mente Socialstyrelsen at have fundet ti tilskudsmodtager, som kunne have penge til gode, men det er altså kun endt med, at fire modtagere har et tilgodehavende.

Et af de store spørgsmål i denne lille del af den komplekse sag mod Brita Nielsen er: Hvornår i det lange forløb over mange år overså Københavns Kommune, at man manglede en lille million i tilskudsmidler, og hvilke projekter er det, der i så fald ikke har fået de penge de har søgt?

Indtil nu har man kun fundet, at under 1 procent af midlerne måske var tilskudsmidler

Tirsdag var sjette dag i sagen mod Britta Nielsen, der samlet er tiltalt for svindel for 117 millioner kroner. Svindlen foregik ifølge tiltalen gennem 25 år ved, at hun overførte penge til sine egne konti.

Med pressemeddelelsen fra Socialstyrelsen kan man konstatere, at styrelsen efter et længere arbejde har afdækket at under 1 procent af de mange millioner, der er forsvundet, måske har været tilskudsmidler, der er taget fra tilskudsmodtagere på det sociale område.

Langt de fleste penge i svindlen stjal Britta Nielsen ved, at hun oprettede fiktive projekter, som hun overførte penge til. Derfor har det kun været for en mindre del af tilskudsmodtagere, der har penge til gode.

Britta Nielsen har i retten erkendt at have overført penge til egne konti, men hun har ikke erkendt det fulde beløb og alle tidspunkter, for hun ikke kan huske det hele.

Det har ved redaktionens slutning ikke været muligt at få følgende uddybet fra Socialstyrelsen: