Fysiske bøger udgjorde 82 procent af det samlede udlån i 2018. De digitale udlån fra blandt andet eReolen og Filmstriben udgjorde 15 procent. (Arkivfoto)

Fysiske bøger udgjorde 82 procent af det samlede udlån i 2018. De digitale udlån fra blandt andet eReolen og Filmstriben udgjorde 15 procent. (Arkivfoto) - Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Danskerne låner betydeligt flere digitale bøger

Bibliotekerne er de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark, selv om flere danskere låner bøger digitalt.

Udgivet: 12/11/2019

Del artiklen:

En lydbog under opvasken eller en e-bog på smartphonen på vej på arbejde.

De danske bibliotekers digitale tjenester bliver flittigt brugt.

Der blev læst og lyttet til 3,8 millioner e-bøger og lydbøger i 2018, og udlånet af de digitale bøger steg med 26 procent fra 2017 til 2018.

Det fremgår af rapporten 'Folkebiblioteker i tal 2018', som Kulturministeriet og Danmarks Statistik står bag.

Den stigende popularitet for bibliotekernes digitale tjenester skyldes den gode tilgængelighed, mener Jakob Heide Petersen, der er chef for Københavns biblioteker og bestyrelsesformand for eReolen.

- Vi bruger allerede en masse digitale tjenester på mobilen. Derfor tror jeg også, den nemme adgang til litteratur er afgørende, siger han.

Lydbøger bliver lyttet oftest

Det er især lydbøger, danskerne gør brug af.

- Lydbøgerne er blevet et format, som danskerne har taget til sig, og det handler om, at man kan bruge litteraturen, mens man foretager sig alt muligt andet, og det passer nok godt ind i en travl hverdag, siger Jakob Heide Petersen.

Bibliotekerne tilbyder udlån af e-bøger og lydbøger gennem den fælles bogtjeneste eReolen.

Men det er ikke kun de digitale udlån hos bibliotekerne, der er populære hos danskerne.

De danske folkebiblioteker er med deres samlede besøgstal de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark i 2018.

Det er ifølge Jakob Heide Petersen, fordi bibliotekerne formår at skabe tilbud, der appellerer til en stor del af befolkningen.

- Bibliotekerne er et af de steder, hvor folk kan komme uden et ærinde. Et af de sidste uformelle mødesteder, hvor man kan komme og møde andre borgere, søge ny viden og være med i arrangementer, siger han.

I 2018 var der 37,6 millioner besøgende på landets folkebiblioteker, hvilket er et lille fald på to procent fra året før.

FAKTA: Bibliotekerne har mange digitale tjenester

Her er nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester:

  • eReolen

    Fælles digital bogtjeneste med e-bøger og lydbøger som både kan lånes via eReolens hjemmeside og app.

  • Filmstriben

    Digital filmtjeneste hvor det er muligt at leje et begrænset antal film per måned.

  • Bibliotek.dk

    En fælles søgedatabase for alle danske biblioteker. Her kan borgere i hele landet søge efter materiale, der ikke er tilgængeligt i deres egen kommune.

  • Faktalink

    En platform, der indeholder en samling artikler om samfundsrelevante og historiske emner, som har bred interesse og henvender sig til en bred målgruppe. Benyttes ofte i undervisningssammenhæng.

Kilder: Rapporten "Folkebiblioteker i tal 2018"

jornns /ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: Digitalisering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]