- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fire ud af ti folkeskoler misser krav om daglig motion

Skoleelever bevæger sig for lidt, og der er behov for at styrke faglighed i idræt, mener organisationer.

Udgivet: 04/11/2019

Del artiklen:

Fem år efter skolereformens indførelse svarer lidt over halvdelen af landets skoler - svarende til 58 procent af dem der har svaret - at de opfylder krav om 45 minutters daglig bevægelse.

Det viser en ny undersøgelse fra TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Resultatet er langt fra tilfredsstillende, mener organisationerne DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt.

- 45 minutters bevægelse blev indført, da der kom en længere skoledag, og det er helt afgørende for, at man kommer godt igennem skoledagen.

- Hvis det bare er "røv til bænk"-undervisning fra 8 til 16 hverdag uden variation og bevægelse, så bliver det en rigtig lang skoledag, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

I sidste uge blev børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), kaldt i samråd om mere bevægelse i løbet af skoledagen.

Næste skridt er ifølge ministeren at kalde interessenter i folketingshøring. Her har idrætsorganisationerne tre konkrete forslag til, hvordan flere skoler skal leve op til kravet om idræt og motion.

- Lærerne skal blive opkvalificeret. Vi skal have opkvalificeret skolernes fysiske forhold, når kommunerne renoverer skolerne alligevel.

- Sidst, men ikke mindst, skal kommunerne have skabt ordentlig bevægelsesplaner, der gør, at skolerne har noget at læne sig opad, siger Poul Broberg, chef for Public Affairs i Danmarks Idrætsforbund.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: Skole, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]