Fem ud af 11 ghettoer i hovedstaden er kun med på listen, fordi partierne bag ghettoplanen har valgt at sammenligne indkomsterne i boligområderne med Region Hovedstaden, hvor gennemsnitsindkomsten er trukket kraftigt op af især en gruppe meget velhavende mennesker i Nordsjælland.

Nye tal fra Transport- og boligministeriet til Folketinget viser, at fem af de 11 ghettoer i hovedstaden slet ikke ville være ghettoer, hvis man i stedet sammenlignede beboernes indkomster med niveauet i Region Sjælland.

"Det er absurd," siger Søren Egge Rasmussen (EL), der har rejst sagen overfor boligministeren. "Det er helt tåbeligt at sammenligne indkomsten med regionen, for så trækker alle de nordsjællandske kommuner indkomsten op. Man burde i stedet sammenligne med indtægterne i den kommune, hvor boligområdet ligger."

Transport- og boligministeriet har fremlagt tallene for de gennemsnitsindkomster, som ghettolisten er beregnet ud fra.

NB-Økonomi har på baggrund af de oplysninger og tal fra ghettolisten beregnet, at fem ghetto-områder i hovedstaden alene er på listen, fordi boligområdet udover en høj andel af lavtuddannede også har en gennemsnitsindkomst, som er under 55 procent af gennemsnittet i regionen.

I Danmarks Almene Boliger, BL, bekræfter cheføkonom Solveig Råberg Tingey, at de fem ghettoer ville ryge af listen, hvis man ikke brugte de særligt høje indkomster i Region Hovedstaden som sammenligning.

Hun peger samtidig på, at det modarbejder hele ideen med ghettopakken, at indtægtsgrænsen bliver så høj i hovedstaden.

”Hvis vi ser på en kasseassistent og en rengøringsassistent på nedsat tid, eller på borgere, som har været ledig i en kortere periode i løbet af året, men nu er i arbejde, så har de ikke en høj nok indkomst til at flytte ind i mange boligforeninger,” siger Solveig Råberg Tingey.

Årsagen til, at de fem boligområder i Københavns og Høje-Taastrup kommuner falder for indtægtskravet, er, at de ligger i Region Hovedstaden og ikke Region Sjælland. Det betyder, at beoboeren skal have en gennemsnitlig skattepligtigt indkomst på 234.676 kroner istedet for 207.207 kroner.

Årsagen til, at gennemsnitsindkomsterne i Region Hovedstaden er så høje, er ifølge data fra Danmarks Statistik, at borgerne i en række især nordsjællandske kommuner tjener markant mere end andre.

Beboerne i de fem ghettoer er dermed relativt fattigere i forhold til niveauet i Nordsjælland end i forhold til resten af Danmark.

Streg på regionskort har givet Høje-Taastrup to ghettoer

For beboerne i Gadehavegård og Tåstrupgård i Høje-Taastrup er situationen helt absurd.

Havde boligområderne ligget nogle få kilometer mod vest, så havde det ligget i Region Sjælland, og dermed ville boligområderne ikke opfylde kriteriet om, at beboernes indkomst er under 55 procent af gennemsnittet i regionen.

Beboerne i de to to boligområder ville tværtimod have en gennemsnitligt indkomst på 60 og 62 procent af gennemsnittet i regionen, og dermed ville de ifølge kriterierne ikke være ghettoer.

Og for den tredje ghetto i Høje-Taastrup, Charlotteager, skulle andelen af dømte beboere blot falde med 0,01 procent svarende til en enkelt beboer, før den også ville ryge af listen.

To ud af tre ghettoer i Høje-Taastrup er altså alene på listen, fordi politikerne ved strukturreformen i 2007 trak stregerne sådan, at kommunen kom med i Region Hovedstaden og ikke Region Sjælland. Og den tredje ville kunne ryge af listen med blot et marginalt fald i andelen af dømte beboere.

Udelukker lavtlønnede fra sociale boliger

De høje indkomstkrav i Region Hovedstaden har betydet, at mange boligforeninger i hovedstaden er begyndt at afvise ansøgere med lav indkomst. Det sker, fordi boligforeningerne dermed kan komme af ghettolisten eller undgå at komme på den.

"Det betyder, at helt almindelige mennesker med en indkomst under 19.500 kroner om måneden ikke kan flytte ind i sociale boligområder i København. Det er helt urimeligt," siger Søren Egge Rasmussen.

Tallene fra transport- og boligministeren viser, at gennemsnitsindkomsten i hovedstaden er

426.684 kroner om året, hvilket svarer til, at en beboer i et socialt boligbyggeri skal have en skattepligtig indkomst på 19.556 kroner om måneden for ikke at trække boligområdet ind under ghetto-kriterierne.

Til sammenligning er gennemsnitsindkomsten kun 376.740 kroner om året i Region Sjælland, og dermed skal man kun have en skattepligtig indkomst på 17.267 kroner om måneden for at være over den vigtige grænse.

Metodikken betyder, at boligområder i hovedstaden skal have stærkere beboere

Årsagen til, at indkomsterne i hovedstaden er markant højere end i resten af landet, er i høj grad, at der bor flere højtuddannede i området. Lønnen for de lavtuddannede er derimod ikke markant højere i hovedstaden end i Region Sjælland.

Det betyder, at boligområder i Region Hovedstaden skal have en stærkere beboersammensætning for at gå fri af ghettokriterierne end boligområder i resten af landet.

Helt præcis skal beboerne i eksempelvis boligområderne i Høje-Taastrup tjene godt 13 procent mere end beboerne i en af nabokommunerne.