Hvornår er man fattig?

Det har i en årrække været et omstridt spørgsmål, og under Folketingets åbningsdebat forleden gik statsminister Mette Frederiksen (S) hårdt til angreb på den definition, som Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd benytter, og som ifølge statsministeren bliver brugt som ”et sandhedsvidne” og gør skade på fattigdomsdiskussionen.

Særligt beløbsgrænserne for flerbørnsfamilier med to forældre var i hendes skudlinje, skriver Kristeligt Dagblad.

Udviklingen af fattige familier skal følges tæt

Mette Frederiksen har ikke villet svare på Kristeligt Dagblads spørgsmål om, hvad indkomsten for børnefamilier skal ned på, før man kan tale om reel fattigdom, men indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) oplyser, at regeringen er på vej med en ny fattigdomsgrænse.

”I regeringen vil vi bekæmpe fattigdom, ikke mindst blandt børn. Ligesom vi vil måles på grøn omstilling og en stærk økonomi, vil vi måles på, at færre danskere lever i fattigdom. Derfor skal vi igen have en officiel fattigdomsgrænse, så vi kan følge udviklingen tæt,” skriver ministeren i en mail til Kristeligt Dagblad.

”Vi vil dog ikke uden videre genbruge den tidligere SRSF-regerings fattigdomsgrænse. Siden dengang har vi fået meget ny viden om fattigdom, blandt andet fra SFI’s afsavnsundersøgelse. Derfor skal vi lave en ny, og det arbejde er regeringen i gang med.”

Tallene kan gøre skade på diskussionen

Under åbningsdebatten kritiserede Mette Frederiksen især, at familier med to børn og et rådighedsbeløb efter skat på 250.000 kroner kaldes fattige, og at grænsen er over 300.000 kroner, når børnene er i teenagealderen.

En kritik, der ellers i en årrække er fremført at de borgerlige partier.

”At have 300.000 kroner til fire mennesker, hvoraf to er under 18, det er i mine øjne ikke fattigdom. Og jeg mener, at dem, som bruger tallene som en indikator på fattigdom, gør skade på diskussionen,” sagde Mette Frederiksen.

Kristeligt Dagblad / jornns