Kommunerne får op til 6.000 kroner mindre for hver ældre over 85 år, mens de til gengæld får flere penge til børn og unge.

Det er konsekvensen af de såkaldte aldersbestemte udgiftsbeløb, som afgør, hvor stort et udgiftsbehov en kommune har, og dermed hvor meget de får eller skal betale i kommunal udligning.

Mens ændringerne i de aldersbestemte udgiftsbeløb sidste år flyttede 700 millioner kroner fra især landkommunerne til primært storbykommunerne, så er effekten i år meget mindre.

Det skyldes formentlig, at de kommuner, som blive ramt af det faldende tilskud til +85 årige, samtidig nyder godt af, at tilskuddet til 60-64 årige og til dels 65-74 årige stiger relativt mere end gennemsnittet.

På samme måde rammer det faldende tilskud til de 25-49 årige typisk de kommuner, som også har mange 6-24 årige - der jo typisk er børn af de netop de 25-49 årige.

Det er forskelligt, hvor stor en effekt et ændret udgiftsbehov har på de enkelte kommuners økonomi, men for langt de fleste kommuner er den marginale effekt mellem 90 og 93 procent, og det betyder, at de fleste kommunerne får cirka 6.000 kroner mindre i tilskud og udligning pr. 85+ årig.

Kommunerne bestemmer selv, om de vil lade det faldende tilskud til f.eks. de ældre eller de stigende tilskud til børn og unge slå igennem i budgetterne. Men skulle det få kommunerne til at spare på de 85+ årige, så vil det aldersbestemte udgiftsbeløb til den aldersgruppe falde yderligere næste år. Det skyldes, at udviklingen i de aldersbestemte udgiftsbeløb afspejler kommunernes budgetter.

Afspejler ændret prioritering i kommunerne

Social- og Indenrigsministeriet offentliggør ikke detaljerne bag fordelingen af de aldersbestemte udgiftsbehov, men skriver i tilskudsudmeldingen følgende:

"Enhedsbeløb i opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov er beregnet ud fra det seneste års budget, hvor udgifter til f.eks. folkeskolen fordeles på aldersgruppen 6-16-årige, mens andre udgifter fordeles på flere aldersgrupper på baggrund af statistik over bl.a. modtagernes aldersfordeling. Heri indgår en statistik for aldersfordelt aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet baseret på aktivitet i 2018, der opgøres af Sundhedsdatastyrelsen."

Den ændrede fordeling afspejler altså, at kommunerne i 2019 har budgetteret med at bruge et faldende beløb på eksempelvis på hver af de +85 årige og flere penge på børn og unge.

Samtidig spiller det ind, at en del af de aldersbestemte udgifter lægges over i det socioøkonomiske kriterie, som skal sikre, at kommuner med mange sociale problemer får flere penge. Den del, der flyttes over i det socioøkonomiske kriterie, stiger fra 33,0 til 33,25 procent for at kompensere for de stigende udgifter til førtidspension.

Den samlede effekt er formentligt under 100 millioner kroner

Det er ikke muligt umiddelbart at udregne de præcise effekter af udviklingen i de aldersbestemte udgiftsbehov, men NB-Økonomi har udarbejdet en simpel udregning af effekten for de enkelte kommuner ved at tage forskellen på den faktiske regulering og den ligeligt fordelte i skemaet og gange det på antallet af de enkelte aldersgrupper i alle kommuner.

Den udregning viser, at det formentlig er et godt stykke under 100 millioner kroner, som flyttes mellem de kommuner som vinder og taber på den ulige ændring af de aldersbestemte udgiftsbehov.

Umiddelbart ender det lidt overraskende med, at de store universitetsbyer taber lidt på det, ligesom enkelte kommuner med en meget skæv aldersfordeling taber marginalt. Men samlet er effekten meget lille.