
- Foto: Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Yderområdernes udfordring: Der er færre læger til flere ældre
Antallet af praktiserende læger er faldet sidste 10 år, samtidig er antallet af ældre stigende. Det giver store udfordringer i ydrekommunerne. Læs hvordan Jammerbugt Kommune har indgået en aftale med privat lægehus om kontinuerlige lægebesøg på plejehjemmene.
Udgivet: 23/09/2019
Faldet i antal af praktiserende læger har medført, at hver læge har fået fem procent flere patienter fra 2010 til 2019.
Det skyldes, at der i dag er flere ældre, men samtidig også en stigning i antallet af borgere med kroniske lidelser, hvilket kombineret med nye behandlingsmuligheder gør det muligt at leve længere med sygdomme, oplyser Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i en ny analyse. Det kan medføre en ond spiral i områder med mangel på læger, advarer organisationen og peger på, at det større antal patienter presser lægerne og dermed gør det sværere at rekruttere nye læger.
I Ældre Sagen ser man lægemangel som et stort problem, siger Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældre Sagen til Kristeligt Dagblad i denne weekend.
”Svækkede ældre mennesker med mange sygdomme kræver en helt anden kontakt til lægen – eksempelvis at det er en fast læge, der kender til deres sygehistorie. De har mere berøring med sundhedsvæsenet, og derfor er der behov for en fast ankerperson som lægen. Når de ikke har lægen, bliver de utrygge,” siger Rikke Hamfeldt.
Netop det med lægen som den faste ankerperson har Jammerbugt Kommune gjort noget ved. De har nemlig indgået en aftale med den private lægevirksomhed Alles Lægehus om at en fast plejehjemslæge på tre plejehjem
Jammerbugt Kommune forventer færre genindlæggelser, mindre ventetid i telefonen og øget tværfagligt samarbejde ved ny aftale om plejehjemslæge.
I Jammerbugt Kommune har man erkendt at beboere på plejecentre ofte er svage med en eller flere kroniske sygdomme og svære medicinske problemstillinger. Det er derfor centralt for kommunen, at disse beboere kontinuerligt møder den samme læge.
” Vi har gået et par år og ikke kunne finde en plejehjemslæge blandt de praktiserende læger, som havde ressourcer til at tage denne opgave, men da vi talte med Alle Lægehus, som samtidig også er lægehus i området, så fandt vi denne her løsning.” Fortæller sundheds- og seniorchef i Jammerbugt Kommune Henrik Sprøgel til OPS-Indsigt
“Med aftalen sikrer vi, at plejecenterbeboerne møder den samme læge. Lægen får sin faste gang på plejecentrene og kender beboerne og deres sygehistorie. Der er ingen tvivl om, at den nære kontakt mellem læge og plejehjemsbeboere kan være med til at skabe større tryghed og sikre beboerne endnu bedre behandling, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget i kommunen Ib Nellemann.
Personalet behøver ikke spilde tiden ved telefonen. De ved hvornår læger kommer
Alle kender til at sidde med ventetonen i øret for at få fat i lægen. Med en ordning som den i Jammerbugt Kommune skulle dette være reduceret. Personalet på plejehjemmene ved nemlig, hvornår lægen kommer forbi og de kanderfor i god ro og orden samle store og små udfordringer sammen, som de kan få løst sammen med lægen, på en anden måde end, hvis de gjorde det over telefonen.
” Vi opnår desuden ved denne model et tættere tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med personalet, som bidrager til forøget viden og kompetence. Dette vil have en naturlig forebyggende effekt som reducerer borgerens risiko for genindlæggelser kraftigt fordi de kender borgerne, der kommer hjem fra hospitalet,” siger Thomas Helt
Aftalen giver mulighed for sundhedsfaglig rådgivning og undervisning af plejepersonalet
Aftalen afskærer ikke beboerne fra det frie lægevalg. Beboerne afgør selv, om de ønsker at gøre brug af aftalen med plejecentrets faste læge. Hvis ikke, har de fortsat mulighed for at vælge en anden praktiserende læge.
“En af ideerne med denne aftaler er netop, at den tættere relation giver et større tillidsforhold mellem personale og læge til gavn for beboerne, hvor lægen grundet sit nærmere kendskab til plejehjemmet og beboerne kan give en mere specifik rådgivning.” Siger Henrik Sprøgel til OPS-Indsigt
Læs hele artiklen om plejehjemslæger i Jammerbugt Kommune her:
Privat lægehus indgår aftale med Jammerbugt Kommune om plejehjemslægerSidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23







































