Selv om du har både fast job og ren straffeattest, risikerer du at blive afvist, hvis du søger en lejlighed i nogle af landets ghettoområder.

Det skriver DR Nyheder.

I Odense og København stiller boligforeninger og kommuner nu krav til indkomst og uddannelsesniveau hos ansøgere, der gerne vil bo i områder med risiko for at blive ghetto og hård ghetto. Det sker på grund af de ghettokriterier, et flertal i Folketinget har vedtaget.

Hvis et område bliver hård ghetto, kan boligforeningerne risikere at skulle rive op mod 60 procent af boligerne ned.

Tjener for lidt som værnepligtig og studerende

I sommer blev 23-årige Magnus Kjerulff, der er værnepligtig, sammen med 22-årige Kirstine-Matilde Kjerulff, der er medicinstuderende, og deres lille barn afvist til en lejlighed i Riisingparken i Odense, der er på ghettolisten.

Årsagen var, at Magnus Kjerulff med en bruttoindtægt på cirka 14.500 kroner om måneden tjener mindre end indkomstkravet på 16.833 kroner.

– Det virker helt åndssvagt, at man tager udgangspunkt i værnepligten, som er, hvad den er. Jeg regner med at skulle videre på konstabelskole sidst på året, og så stiger min løn. Men selv hvis det ikke var tilfældet, ville det da netop være en familie som os, der skulle ind i sådan et område, siger Magnus Kjerulff til DR Nyheder.

I Odense er et andet eksempel en butikschef med varierende løn, der er blevet afvist. Ifølge Fyns Almennyttige Boligselskab sker det en til to gange om ugen, at man må afvise velfungerende ansøgere i job, fordi de har for lav indkomst eller uddannelse.

Tjekker indkomsten et år bagud

I København gælder de skærpede krav i en lang række områder, og kravet til den månedlige indkomst på 19.556 kroner før skat gælder et helt år bagud. Blandt eksemplerne på personer, der er blevet afvist, er en fastansat dagplejer, der tjener mere end indkomstkravet, men i løbet af et år har tjent for lidt, fordi hun tidligere har været på offentlig forsørgelse i få måneder ind imellem to job.

Også andre steder i landet arbejdes der på at indføre hårdere krav til boligansøgere for at ændre sammensætningen af beboere og undgå ghettostemplet.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men eksemplerne får ham nu til at igangsætte en undersøgelse.

“Det skal undersøges, hvilke konsekvenser udlejningsreglerne har for muligheden for at få en almen bolig, og om reglerne anvendes i for stort omfang,” skriver han til DR Nyheder.