Borgmestrene i Rudersdal, Halsnæs og Ishøj kommer med et opråb til regeringen: Lav en hel ny udligningsordning, der giver til dem, der reelt har behov. Og gør det snart.

Borgmestrene i Rudersdal, Halsnæs og Ishøj kommer med et opråb til regeringen: Lav en hel ny udligningsordning, der giver til dem, der reelt har behov. Og gør det snart. - Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix

Borgmesteroprør mod udligningssystemet

Tre borgmestre med vidt forskellige økonomiske grundlag i kommunekassen har samme opfordring til regeringen: Skrot det forældede udligningssystem og skab et nyt. 

Udgivet: 11/09/2019

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

udligningssystem og skab et nyt. 

– Start helt forfra. Vi har brug for et helt ny udligningssystem, og det skal være snart. Det nuværende er galimatias.

Sådan siger Rudersdals borgmester, Jens Ive (V) til Frederiksborg Amts Avis. Og nok så opsigtsvækkende bakkes han fuldt og helt op af to socialdemokratiske borgmestre fra to meget anderledes stillede kommuner, Steffen Jensen i Halsnæs og Ole Bjørstorp i Ishøj:

– Vi har brug for et system, der er mere transparent, fair og giver mulighed for ensartet service i hele landet. Det her handler ikke om, at Halsnæs og Ishøj vil have flere penge. Det handler om, at systemet i dag er forældet og ikke giver mening, siger Steffen Jensen, mens hans kollega i Ishøj slår fast:

– Denne diskussion må for alt i himlen ikke handle om øst mod vest eller by- mod landkommuner. Vi har behov for et nyt system, hvor de kommuner, der har et reelt og dokumenteret behov, bliver løftet. I dag er der velstillede kommuner, der modtager penge, mens fattige kommuner har brug for yderligere hjælp. Det skal der gøres noget ved, siger Ole Bjørstorp.

Kommunerne gør ikke noget galt – det er systemet, der er forkert

Frederiksborg Amts Avis har tidligere skrevet, hvordan kommuner som Ballerup og Gladsaxe modtager udligning, selvom de har betydeligt flottere nøgletal end Rudersdal, Halsnæs og Ishøj.

Ved udgangen af 2018 havde Rudersdal således en kassebeholdning på 1.647 kroner pr. indbygger, mens Gladsaxe havde en kassebeholdning på 18.994 kroner pr. indbygger. Og det kan virke paradoksalt, når Rudersdal i 2019 samtidig betaler 604,2 millioner kroner til hovedstadsudligningen, mens Gladsaxe modtager 86,2 millioner kroner.

I Rudersdal ryster Jens Ive på hovedet:

– Senest har Frederiksberg og Gentofte kommuner modtaget særtilskud, fordi de har faldende befolkningstal. Kommunerne gør intet galt. Systemet er bare helt grundliggende forkert, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

De tre borgmestre sender derfor et klart samlet signal til regeringen:

– Kom med et nyt udligningssystem. Det kan kun gå for langsomt, lyder det samstemmende.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23

Temaer: Kommuneøkonomi, Udligning

Emner: Demografi, Modernisering, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]